Hvad koster en indboforsikring? Guide til priser, dækning og smarte besparelser

Forestil dig dette: Du kommer hjem efter en weekendtur, og døren står på klem. Fjernsynet er væk, din bærbare er forsvundet, og smykkeskrinet ligger åbent på gulvet. Der går præcis ét sekund, før den samme tanke rammer de fleste: “Hvad dækker min indboforsikring egentlig – og hvad kommer det til at koste mig?”

Indboforsikring er ikke bare en linje på budgettet. Den er din økonomiske faldskærm, når uheldet er ude – uanset om det er bremsespor fra indbrudstyven, et lynnedslag i routeren eller et glas saftevand, der ender i den nye smartphone. Alligevel betaler tusindvis af danskere hvert år for meget (eller for lidt) for en dækning, der ikke passer til deres virkelige behov.

I denne guide fra Bolig Nyt stiller vi skarpt på spørgsmålet, alle stiller på et eller andet tidspunkt: “Hvad koster en indboforsikring?” Men vi stopper ikke der. Du får også:

• Det lynhurtige “kort svar” på den typiske pris – før vi dykker ned i detaljerne.
• De 9 vigtigste faktorer, der bestemmer præmien, og hvordan du selv kan skrue på dem.
• En klar adskillelse af, hvad indbo dækker – og hvad der hører til husforsikringen, så du undgår huller.
• En trin-for-trin opskrift på at finde den bedste kombination af pris og dækning – uden at drukne i forsikringsjargon.
• En tjekliste med smarte besparelser og klassiske faldgruber, der stadig snører alt for mange forbrugere.

Så læn dig tilbage – eller tag kuglepennen frem – og lad os give dig det fulde overblik, før du næste gang klikker “køb” på en police, der måske (eller måske ikke) er pengene værd.

Bonus: Allerede i næste afsnit får du det præcise spænd på priserne lige nu i Danmark – og en vigtig disclaimer, du bør læse, før du beslutter dig. Klar? Lad os kaste lys over tallene.

Vigtigt før du læser: disclaimer og kort svar på prisen

Disclaimer: Indholdet på denne side er udelukkende til generel information og inspiration. Det er ikke personlig, skræddersyet rådgivning, og det kan derfor ikke erstatte en individuel vurdering af din økonomi eller dine forsikringsbehov. Forsikringsbetingelser og priser justeres løbende af selskaberne, så du bør altid læse din egen police grundigt og tjekke de specifikke vilkår, før du træffer beslutning om køb eller skift af indboforsikring.

Brug gerne en uafhængig sammenligningsportal – fx Forsikringsguiden.dk – til at se aktuelle priser og dækninger. På den måde kan du sammenligne både præmie, selvrisiko, dækningsomfang og kundetilfredshed på tværs af selskaber.

Kort svar på prisen: Indboforsikring i Danmark spænder typisk bredt:

• En enlig i en mindre by: cirka 1.000-2.500 kr. årligt.
• En familie i større byområder: cirka 2.500-5.500 kr. årligt.

Nogle betaler mindre, andre mere. Præmien afhænger blandt andet af:

• Valgt selvrisiko – højere selvrisiko giver lavere præmie, men større egenbetaling ved skade.
• Dækningsniveau og tilvalg (fx elektronik- eller cykeldækning).
• Indbosum (hvor højt et samlet beløb dine ejendele er forsikret for).
• Postnummer og lokal skadesstatistik (indbrud, vandskader m.m.).
• Skadeshistorik og eventuelle rabatter (samlerabat, organisationsaftaler).

Husk: Pris og dækning skal altid vurderes sammen. En lav præmie er ikke meget værd, hvis dækningen ikke passer til dine behov – et forhold, som DR’s gennemgang af indboforsikringer også understreger (DR, 2017).

Hvad bestemmer prisen på din indboforsikring?

Indboforsikringens pris er resultatet af en lang række variable, som alle selskaber vægter forskelligt. Derfor vil to identiske husstande sjældent få det samme tilbud hos to forskellige selskaber – og ændrer du blot én parameter, kan præmien hoppe markant. Her er de vigtigste brikker i pris-puzzlet:

• Adresse og risikoprofil
  Postnummeret afslører, hvor ofte der begås indbrud, forekommer vandskader mv. Bor du i et område med høj skadesfrekvens, regner selskabet med større risiko – og præmien stiger tilsvarende.
• Husstand og livsfase
  En studerende i en etværelses har sjældent samme indbo eller risikoadfærd som en børnefamilie eller et seniorpar. Flere personer (og flere børn) betyder oftest højere indbosum og større skadefrekvens.
• Boligtype og areal
  Lejlighed, rækkehus eller villa? Jo større boligareal og jo flere rum, desto mere inventar og potentielt dyrere erstatningskrav ved brand, tyveri eller vandskade.
• Indbosum (forsikringssum)
  Præmien følger den værdi, du vil have erstattet. Lav en realistisk indboliste, så du undgår underforsikring (for lav sum) eller betaler for meget (for høj sum).
• Selvrisiko
  Vælger du 6.000 kr. i selvrisiko i stedet for 1.500 kr., falder præmien typisk ganske mærkbart. Sørg blot for, at du kan betale beløbet uden at vælte budgettet, hvis skaden opstår.
• Dækningsniveau og tilvalg
  Standardpakken adskiller sig fra selskab til selskab. Tilføjer du fx elektronik-/elskadedækning, udvidet cykeldækning, identitetstyveri eller “pludselig skade”, stiger prisen – men du undgår ubehagelige huller.
• Sikkerhedstiltag
  Mekanisk låsesikring, alarmer og automatisk vand-/røgdetektor kan udløse rabat, fordi de sænker skadesrisikoen. Nogle selskaber kræver dokumentation eller godkendte produkter.
• Skadeshistorik
  Har du ingen (eller få) tidligere skader, belønnes du ofte med lavere præmie. Gentagne skader kan derimod få prisen – eller selvrisikoen – til at skyde i vejret.
• Samlerabat og medlemskaber
  Samler du bil-, hus- og indboforsikring ét sted, kan du få op til tocifrede procentsatser i rabat. Medlemskab af visse fagforeninger eller organisationer kan ligeledes give særpriser (DR-guide).
• Betalingsform
  Nogle selskaber giver et lille nedslag, hvis du betaler hele årets præmie på én gang i stedet for måneds- eller kvartalsvis.

Nøglen er at sammenligne: Selv små forskelle i vilkår – fx hvor meget en elskade dækker, eller hvor høj maksimumsum der er for cykler – kan gøre en billig forsikring dyr i længden. Som Bolius påpeger om husforsikringer (og som gælder mindst lige så meget for indbo), varierer både pris og dækning betydeligt mellem selskaber. Brug derfor en uafhængig sammenligningsportal, læs vilkårene grundigt – og justér løbende, når din boligsituation ændrer sig.

Hvad dækker en indboforsikring typisk – og hvad gør den ikke?

Herunder får du et overblik over, hvad en standard indboforsikring typisk rummer – og hvor hullerne oftest opstår. Husk, at ordlyden varierer fra selskab til selskab, så brug listen som pejlemærke og tjek altid din egen police.

Typiske grunddækninger

• Tyveri, indbrud og hærværk – dækker dit løsøre, når uvedkommende skaffer sig adgang eller stjæler ting fra dig.
• Brand og sod – erstatter indbo, der går tabt ved brand, eksplosion eller tilsodning.
• Vandskader og vejrlig – fx rørbrud eller skybrud, men ikke alle policer omfatter oversvømmelse fra kloak, opstuvning eller smeltevand. Vær især opmærksom på storm- og nedbørsdækning; DR’s gennemgang viser markante forskelle i både omfang og selvrisiko (kilde: DR, 2017).

Elektronik- og elskader

Nogle selskaber inkluderer kun elskade som tilvalg. Skel gerne mellem:

• Kortslutningsskader – elektrisk fejl i fx tv eller computer.
• Funktionelle fejl – indvendige mekaniske fejl, der ikke skyldes udefrakommende hændelser; er oftest ikke dækket.
• Pludselige, udefrakommende skader – fx at du taber din bærbare; kræver ofte “pludselig skade”- eller “uheld”-dækning.

Jo bredere elektronikdækning, desto højere præmie – men også færre økonomiske overraskelser.

Cykeldækning

Standarddækningen har beløbsgrænser (ofte 10-15.000 kr.). Har du en racercykel til 25.000 kr., bør du:

• Hæve maksimumgrænsen eller tegne særskilt cykeltilvalg.
• Bruge godkendt lås og gemme stelnummer; det er et krav i alle policer.

Gør du det ikke, får du kun delvis erstatning ved tyveri.

Privatansvar og retshjælp

• Privat ansvar dækker, hvis du forvolder skade på andres ting eller personer. Typisk forsikringssum: 2-5 mio. kr.
• Retshjælp betaler dele af sagsomkostninger ved civile retstvister (fx nabokonflikter). Der er som regel en selvrisiko og loft (ofte 175.000-200.000 kr.).

Nogle budgetprodukter udelader retshjælp eller sænker loftet, så bekræft, at begge dækninger er med.

Undtagelser og begrænsninger

• Erhvervsudstyr – genstande brugt til arbejde er normalt undtaget eller kræver erhvervspakke.
• Smykker, ure, kontanter – lave maksimumgrænser (fx 50.000 kr. samlet eller 15.000 kr. pr. genstand).
• Afskrivning på elektronik – ældre elektronik kan erstattes til dagsværdi.
• Pludselig skade (uheld) – langt fra altid med i basispakken.

Læs policen grundigt; små formuleringer som “gælder kun ved brand eller indbrud” kan gøre stor forskel.

Erstatningsprincipper

Bygninger erstattes ofte “nyt for gammelt”, men indbo kan dækkes på tre måder:

1. Nyværdi – du får udbetalt, hvad det koster at købe tilsvarende nyt.
2. Dagsværdi – nyprisen minus afskrivning for alder og slid.
3. Afskrivningstabeller – fast procentsats pr. år, især for elektronik og hvidevarer.

Tjek hvilken model, dit selskab bruger – ellers kan erstatningen blive lavere, end du forventer.

Bottom line: En indboforsikring er ikke én størrelse, der passer alle. Sammenlign ikke kun prisen, men også dækningens dybde, loft og selvrisiko. Så undgår du dyre overraskelser den dag, skaden sker.

Indboforsikring vs. husforsikring: sådan undgår du overlap og huller

Først det grundlæggende: Indbo er alt det løse, du kan tage under armen ved fraflytning – møbler, tøj, elektronik, lamper, cykler, smykker m.m. Bygning omfatter derimod selve huset og fastmonterede ting som tag, vægge, gulve, vinduer, indbyggede skabe, hårde hvidevarer, installationer, carport, garage og udestue. Skader på bygningen håndteres af husforsikringen, mens dit løsøre hører til indboforsikringen (kilde: Bolius, 2024).

Sådan spiller forsikringerne sammen i praksis

• Stormfald: Vælter et træ dit tag itu, er husforsikringen på banen. Bliver sofaen vand­skadet som følge af hullet i taget, er det indboforsikringen, der dækker – forudsat at policen omfatter den konkrete skadestype.
• Indbrud: Selve brudskaden på vinduet/døren går til husforsikringen. De stjålne smykker og ødelagt elektronik håndteres af indboforsikringen.
• Vandskade fra rør: Et sprunget vandrør bag væggen kan give to erstatningssager: udbedring af røret og væggen via husforsikringen (ofte et tillæg “rør/kabler”) – og erstatning for ramte møbler via indboforsikringen.

Typiske overlap – Og de skjulte huller

Nogle skadetyper kan falde mellem to stole, hvis du ikke har den rigtige kombination af dækninger:

• El- og elektronikskade: Kortslutning i husets el­installationer er normalt dækket under husforsikringens branddel. Men hvis strøm­spændingen ødelægger dit TV, kræver erstatning ofte et elskade- eller pludselig skade-tilvalg på indboforsikringen.
• Frost- eller fugtskader: Husforsikringen kan afvise langsomt opstået fugt; indboforsikringen dækker sjældent skimmelsvamp på møbler. Mangler du tillæg til bygningen (fx “svamp og råd”) og et uhelds- eller pludselig-skade-tilvalg til indboet, kan du stå uden hjælp.
• Udendørs genstande: Havemøbler, grill og robotplæneklipper betragtes som indbo, selvom de står ude. Tjek at din indboforsikring dækker tyveri fra haven – og om der er krav om aflåsning.

Hus-tillæg vs. Indbo-tillæg

Husforsikring – typiske tillæg*	Indboforsikring – typiske tillæg
Svamp & råd	Cykel (forhøjet sum)
Insekt	Elektronik/elskade
Udvidet rør & kabler	Pludselig skade/uheld
Glas & sanitet	Identitetstyveri

*Liste inspireret af Bolius’ gennemgang af husforsikringens tilvalg (2024).

Tjekliste: Undgå dobbeltforsikring – Og tomme huller

1. Læs policerne side om side. Markér dækninger, selvrisici og undtagelser for de skadetyper, du er mest udsat for (fx storm, el, cykeltyveri).
2. Match beløbsgrænserne. Har du dyrt indbo (vinyl­samling, racercykel, designermøbler), så forhøj indbosummen – husforsikringen dækker kun bygningen, ikke værdien af dine ting.
3. Se på el-dækning. Kortslutningsskader på installationerne skal kunne repareres via husforsikringen, mens de ødelagte apparater kræver udvidet indbo­dækning.
4. Kig på tillæg. Har du ældre hus uden rør/kabel-tillæg, risikerer du at betale selv for utætte rør. Mangler du pludselig skade på indboet, kan du miste erstatning ved “tabt iPad” eller væltet glasvin i sofaen.
5. Undgå dobbeltforsikring. Køber du ny elektronik med butik­forsikring, har du måske allerede tilsvarende elskade­dækning på indboet – dobbeltdækning giver ingen ekstra erstatning, kun ekstra regning.

Bundlinjen

Indbo- og husforsikring er to sider af samme mønt. Den ene kan sjældent stå alene, hvis du vil være helt dækket. Brug 15 minutter på at krydstjekke policerne, så du hverken betaler for det samme to gange eller står med ubehagelige huller, når skaden rammer.

Trin-for-trin: sådan finder du bedste pris og dækning på indboforsikring

1) Kortlæg dine behov og din nuværende police

• Log ind på dit forsikringsselskabs “Mit ”-univers og hent den seneste police. Notér:
  • Årlig præmie og betalingsfrekvens (månedlig, kvartal, helår).
  • Selvrisiko – både standard og evt. særskilt for elektronik/cykel.
  • Dækningssummen (indbosum) og eventuelle maksimumgrænser for fx smykker, kontanter eller cykler.
• Lav en hurtig inventarliste: Brug mobilen til at tage billeder af dine værdifulde ejendele, supplér med kvitteringer i en mappe på skyen. Det giver både overblik nu – og dokumentation ved en skade.
• Tænk livssituation igennem:
  • Dyr racercykel? Overvej forhøjet cykelsum.
  • Hjemmekontor med PC til +15.000 kr.? Undersøg el-/pludselig-skade-dækning.
  • Sammenbragte familier? Sammenlæg indbosummerne, så I ikke er underforsikrede.

2) Sammenlign markedet systematisk

• Gå til Forsikringsguiden.dk (drevet af Forbrugerrådet Tænk og Forsikring & Pension).
• Indtast:
  • Adresse og boligtype.
  • Indbosum og ønsket selvrisiko.
  • Eventuelle tilvalg (cykel, elektronik, pludselig skade osv.).
• Sorter først på Årlig præmie, men klik derefter ind på de 3-5 billigste og check:
  • Vil­kår for elskade/pludselig skade og storm/nedbør.
  • Beløbsgrænser for smykker, kontanter og cykler.
  • Antal klager pr. 10.000 kunder (vises under “Kundetilfredshed”).
  • Mulige rabatter: samlerabat, alarm-/låserabat, organisationsaftaler.
• Download PDF-tilbud eller tag skærmbilleder, så du kan sammenligne punkt for punkt.

3) Skift eller forhandl – sådan gør du

• Vælg den løsning, der giver bedste kombination af pris, selvrisiko og dækning. Billigst er sjældent bedst, hvis dækningen halter.
• Ønsker du at skifte, kan det nye selskab som regel klare opsigelsen for dig. Tjek:
  • Opsigelsesfrist (typisk løbende måned + 30 dage).
  • Om du får præmie til gode tilbagebetalt fra det gamle selskab.
• Vil du blive hos dit nuværende selskab, så ring eller skriv:
  • Fortæl, at du har et konkurrerende tilbud og spørg, om de kan matche.
  • Nævn konkrete tal – det gør forhandlingen mere håndgribelig.
  • Husk at få bekræftet nye priser og vilkår på skrift (mail/police).
• Tjek til sidst, om samling af flere forsikringer (bil, hus, ulykke) giver ekstra rabat – men dobbelttjek, at hver enkelt police stadig er konkurrencedygtig.

Tip: Sæt en årlig påmindelse i din kalender om at gentage trin 1-3. Markedet ændrer sig, og loyalitet betaler sig sjældent uden et årligt servicetjek.

Smarte besparelser, tjekliste og faldgruber du skal undgå

Her er en hurtig tjekliste med de største besparelses- og sikkerhedsgreb – samt de faldgruber, vi oftest ser læsere snuble over:

1. Drej på selvrisikoen – Men pas på smertegrænsen

• En højere selvrisiko giver typisk en mærkbar lavere præmie. Har du fx 1.000 kr. i dag, så prøv at regne på 2.500 kr. eller 5.000 kr.
• Sæt kun selvrisikoen så højt, at du uden stress kan finde beløbet på kontoen, hvis uheldet er ude.
• Tip: Læg egenbetalingen til side på en opsparingskonto – så gør rabatten reelt mindre ondt den dag, der sker en skade.

2. Saml dine forsikringer og høst rabatten

• Mange selskaber giver 5-15 % i samlerabat, hvis du flytter bil, rejse eller husforsikring med over.
• Samtidig slipper du for at huske flere betalingsfrister og kan forhandle hele porteføljen én gang årligt.

3. Sikkerhedsforbedringer betaler sig dobbelt

• Godkendte låse, vinduessikring, tyverialarm og evt. video dækker to behov: Lavere risiko for indbrud og mulighed for præmierabat hos flere selskaber.
• Spørg selskabet, hvilke godkendelser (fx F&P) der kræves for rabat, før du køber udstyret.

4. Lav – Og vedligehold – Din indboliste

• Gå boligen igennem med mobilen: Tag billeder, noter ca. værdier, gem kvitteringer i skyen.
• Brug listen til at justere indbosum, så du hverken er under- eller overforsikret. Underforsikring kan skade erstatningen, overforsikring er spild af penge.

5. Kend beløbsgrænserne for særligt dyrt udstyr

• Standarddækningen topper ofte ved 10-15.000 kr. pr. cykel. Har du en racercykel til 25.000 kr., skal summen hæves eller cyklen angives særskilt.
• Det samme gælder kameraudstyr, designermøbler, smykker og ure.

6. Elskade og “pludselig skade” er ikke altid standard

• Tjek om elskade (kortslutning, overspænding) og pludselig udefrakommende skade er med i basispakken eller koster ekstra.
• Har du meget elektronik, kan tilvalget være billigt i forhold til en enkelt ødelagt laptop.

7. Læs det med småt – Også klagestatistikken

• DR’s test (2017) viser store forskelle i både pris og dækning. Brug forsikringsguiden.dk til at dykke ned i vilkår, undtagelser og antal klager pr. selskab.
• En lav pris er ikke meget værd, hvis selskabet afviser skader oftere end gennemsnittet.

8. Husk fortrydelsesretten

• Du har som udgangspunkt 14 dages fortrydelsesret fra den dag, du modtager policen. Brug tiden til at nærlæse vilkårene – og fortryd hvis noget ikke stemmer.

9. Håndtering af skader – Tid og dokumentation er guld

• Begræns skaden (sluk for vandet, luk vinduet, ring efter låsesmed), tag billeder, og anmeld hurtigt.
• Gem alt: kvitteringer, korrespondance, politirapport ved indbrud. Det afliver tvivl i sagsbehandlingen.

10. Det årlige forsikringstjek

• Sæt en tilbagevendende kalenderpåmindelse. Sammenlign dækning/pris og forhandl – eller skift.
• Markedspriserne ændrer sig, og nye rabatter eller dækninger kan være lanceret siden sidste år.

Følger du ovenstående punkter, er du allerede flere skridt foran de fleste – både når det gælder kroner og ører og når uheldet banker på døren.