Hvem ejer Bygma? – Se hvem der trækker i trådene bag byggemarkedet

Hvem står egentlig bag den karakteristiske orange farve og sloganet “Ikke for Amatører”? Hvis du nogensinde har hentet træ, gipsplader eller skruer hos Bygma, har du sikkert spurgt dig selv, hvem der i sidste ende tjener på din kvittering. Er det en international kapitalfond, en børsnoteret gigant – eller noget helt tredje?

I denne artikel går vi bag facaden på Danmarks største familieejede bygge­materialekoncern og kortlægger ejerskabet fra butiksgulv til bestyrelseslokale. Vi dykker ned i årsrapporter, historiske kilder og friske nøgletal for at finde de navne, der trækker i trådene – og de beløb, der forsvinder som udbytte.

Gør dig klar til en tur gennem Bygma-koncernens lidt labyrintiske selskabsstruktur, hvor Bygma A/S kun er toppen af isbjerget, og hvor familien Hellerung Christiansen stadig vogter over styringen. Undervejs får du indblik i koncernens nordiske dominans, millionudbytter og den klare strategi om at betjene de professionelle håndværkere, der holder Danmark kørende.

Kort sagt: Vil du vide, hvem der ejer Bygma – og hvorfor det betyder noget for både markedet og din næste gør-det-selv-opgave? Så læs med her.

Kort svar: Hvem ejer Bygma – og hvordan er ejerkæden bygget op?

Kort sagt: Det juridiske ejerskab er helt entydigt: Bygma A/S ejes 100 % af moderselskabet Bygma Gruppen A/S. Det fremgår af Bygma A/S’ 2022-årsrapport, som er indleveret til Erhvervsstyrelsen og refereret i Ekstra Bladets regnskabsnotits (kilde).

Driftsselskabet Bygma A/S har hovedsæde i Søborg (Gladsaxe Kommune) og driver en række store filialer – primært trælast-, bygge- og proffcentre – fordelt over hele landet. Men samtlige aktier i dette selskab er placeret på én hånd: Bygma Gruppen A/S.

På koncernniveau beskriver Wikipedia Bygma som en dansk, familieejet virksomhed med mere end 100 forretningsenheder i Norden, heraf 62 trælaster/proffcentre i Danmark (kilde). Dermed er den ultimative kontrol samlet i en familieejet koncernstruktur, mens det snævre, juridiske svar på “hvem ejer Bygma?” lyder: Bygma Gruppen A/S ejer 100 % af Bygma A/S.

Familien bag Bygma: Historikken om Hellerung Christiansen og familieejerskabet

Når man dykker et spadestik dybere end det formelle “100 % ejet af Bygma Gruppen A/S”, dukker ét navn igen og igen op: familien Hellerung Christiansen. Det er her, man finder den historiske – og formentlig fortsat afgørende – ejerforankring bag Bygma-koncernen.

• Nutidens selvforståelse som familieejet koncern
  Wikipedia beskriver Bygma som en “dansk, familieejet koncern inden for trælast og byggematerialer” (kilde). Formuleringen indikerer, at kontrollen stadig ligger hos én (eller få) beslægtede ejerkredse snarere end hos et børsmarked eller kapitalfond.
• Historisk fingeraftryk: Hellerung Christiansen-slægten
  Allerede i 2006 fremhævede Kristeligt Dagblad “byggemarkedsfamilierne Hellerung Christiansen med Bygma” som en del af landets milliardærlandskab (kilde). Selvom artiklen har nogle år på bagen, viser den, at familiefortjenesten – og dermed kontrolretten – længe har været forankret i denne slægt.
• Den formelle ejerkæde i dag
  Ifølge den seneste tilgængelige årsrapport for Bygma A/S (2022) er driftsselskabet 100 % ejet af Bygma Gruppen A/S (Ekstra Bladet-notits).
  Hvem der til gengæld ejer Bygma Gruppen A/S – altså den ultimative “holding” – fremgår først helt klart, når man læser koncernmoderselskabets nyeste årsrapport på CVR/Erhvervsstyrelsen. Typisk vil bestyrelses- og kapitalejerlisten her afsløre, om familien Hellerung Christiansen stadig sidder på majoriteten, om der fx er oprettet familiefonde, eller om ejerandele er spredt til næste generation.

Hvorfor betyder det noget? I familieejede koncerner som Bygma kan ejerskabet være en nøgle til at forstå strategien: langsigtet kapitalallokering, forsigtighed med gearing og den markante brug af udbytter (jf. de 300 mio. kr. i 2022) er typiske karakteristika. Samtidig kan generationsskifte og potentielle fondskonstruktioner ændre magtbalancen – uden at det nødvendigvis ses i driftsregnskabet.

Bottom line: Alt peger fortsat på, at Bygma styres af én og samme familiegren, men den endelige bekræftelse skal hentes ide nyeste koncernrapporter. Er du investor, leverandør eller bare nysgerrig på “hvem der trækker i trådene”, er det derfor værd at tjekke Bygma Gruppen A/S’ opdaterede ejerliste, før du drager konklusioner om, hvem der i sidste ende bestemmer i Danmarks største familieejede trælast- og byggematerialekoncern.

Koncernen og brandet: Hvad er Bygma Gruppen A/S, og hvor opererer den?

Bygma startede som en dansk trælasthandel, men har siden udviklet sig til en nordisk koncern, der betjener professionelle og semi-professionelle håndværkere i hele Skandinavien. Ifølge Wikipedia tæller koncernen i dag cirka 2.700 medarbejdere fordelt på mere end 100 forretningsenheder i Norden.

I Danmark er fodaftrykket særligt markant: 62 trælaster, bygge- og proffcentre fordeler sig fra Hjørring i nord til Rønne på Bornholm. Alle markedsføres under det velkendte slogan “Ikke for Amatører” – et signal om, at Bygma primært henvender sig til proffsegmentet.

For at forstå ejer- og driftsstrukturen er det vigtigt at skelne mellem de to centrale selskaber:

• Bygma Gruppen A/S – koncernens moderselskab. Her ligger den strategiske ejerkontrol, bestyrelsen og de overordnede investeringer. Rapporteringen – bl.a. koncernens årsrapport – konsoliderer resultater fra alle lande.
• Bygma A/S – det danske drifts- og handelsselskab, som bl.a. driver de 62 trælaster. I Ekstra Bladets regnskabsnotits fremgår selskabets branchekode som “Engroshandel med træ, trælast og byggematerialer”, hvilket understreger fokus på distribution og salg til byggeriet (Ekstra Bladet, 20.06.2023).

Så når der tales om “Bygma”, kan det dække alt fra det lokale proffcenter til den samlede nordiske koncern. Det er Bygma Gruppen A/S, der ejer 100 % af Bygma A/S og dermed “trækker i trådene”, mens Bygma A/S står for den daglige samhandel med entreprenører, håndværkere og semi-professionelle gør-det-selv-kunder i Danmark.

Nøgletal og udbytter: Hvad fortæller regnskaberne om ejerkontrol i praksis?

Når man vil forstå, hvem der reelt har hånden på styringen i en familieejet koncern som Bygma, er regnskabet et oplagt sted at kigge. Tallene viser nemlig, hvordan overskuddet flyder – og dermed, om ejerne trækker penge ud eller geninvesterer i vækst. Seneste offentliggjorte årsrapport for Bygma A/S (driftsselskabet i Danmark) giver et ganske klart signal:

Kilde: Ekstra Bladet, regnskabsnotits 22. maj 2023, baseret på årsrapport indleveret til Erhvervsstyrelsen (CVR).

Hvad siger tallene om ejerkontrollen?

1. Kraftige og konsistente udbytter: 300 mio. kr. blev trukket ud som ekstraordinært udbytte i 2022, og bestyrelsen foreslår yderligere 300 mio. kr. året efter. Så store kontante afregninger peger på en ejerkreds, der aktivt udnytter overskuddet frem for at lade det hobe sig op i selskabet – et klassisk kendetegn i mange familieejede virksomheder, hvor cash-flow’et er familiens primære “afkastkonto”.
2. Solid egenkapital trods udlodning: Selv med tunge udbytter er egenkapitalen vokset 5,7 %. Det signalerer en velpolstret balance, der gør det muligt både at investere i forretningen og tilfredsstille ejerkredsens udbytteønsker – endnu et tegn på disciplineret kapitalstyring.
3. Resultatnedgang – men stadig høj indtjening: EBITDA- og bundlinjeniveauet faldt i 2022, men de 409 mio. kr. tjente Bygma A/S svarer stadig til over 5 % overskudsgrad. Ejerne har altså kunnet fastholde udbytteniveauet uden at bringe likviditeten i fare.
4. Skaleret organisation: Bygma øger medarbejderstaben og lønomkostningerne parallelt med toplinjevækst. Det underbygger en langsigtet vækststrategi, som ejerne tilsyneladende bakker op om – udbytter står ikke i vejen for ekspansion.

Vigtigt at holde tungen lige i munden

Ovenstående tal gælder udelukkende Bygma A/S, som formelt er 100 % ejet af Bygma Gruppen A/S. Koncernen omfatter yderligere selskaber i Danmark, Sverige, Norge, Finland og Færøerne, hvorfor det samlede nordiske billede kan afvige. Vil man dykke helt ned i den ultimative ejerstruktur – navngivne familiemedlemmer, ejerfonde eller holdingselskaber – kræver det, at man også læser koncernårsrapporten for Bygma Gruppen A/S og eventuelle ejer-holding-selskaber højere oppe i hierarkiet.

Ikke desto mindre illustrerer de kraftige og tilbagevendende udbytter fra driftsselskabet, at familieejerskabet fortsat udøver stram kapitaldisciplin og holder en håndfast kurs over for ledelsen. I praksis er regnskabet altså et spejl af ejerkontrollen: Pengene flyder hurtigt og målrettet til toppen, men uden at barbere koncernens langsigtede handlefrihed. Det er typisk opskriften på stabile familieimperier – og Bygma ligner ingen undtagelse.

Bygmas position i markedet: Fra nationale kæder til lokal tilstedeværelse

Med 62 danske trælaster og proffcentre – og mere end 100 forretningsenheder på nordisk plan – befinder Bygma sig i superligaen af byggematerialekæder sammen med Stark, XL-Byg, Davidsen og et par få andre mastodonter. Alligevel er koncernens markedslogik udpræget lokal: hver filial agerer omdrejningspunkt for de håndværkere, entreprenører og semi-professionelle, som udgør kernen af kundebasen, mens stabsfunktioner og indkøb stordriftsoptimeres centralt i Søborg.

Et konkret eksempel finder vi i Trap/Lex.dk’s erhvervsprofil af Sønderborg Kommune, hvor Bygma nævnes side om side med Stark som en af kommunens største detailaktører på byggematerialer. Sønderborg er langt fra landets største by, men casen illustrerer, hvordan koncernen bruger sin landsdækkende motorvej af filialer til at være “den lokale grossist” – også der, hvor konkurrencen fra større kæder ofte er mindre intens.

Landsdækkende rækkevidde + lokal forankring = konkurrencefordel
Familieejerskabet i Bygma Gruppen A/S giver fleksibiliteten til at tænke langsigtet: man kan investere i logistik, lagerkapacitet og uddannelse af medarbejdere, selv når ROI først realiseres om fem-ti år. Samtidig muliggør den decentraliserede struktur hurtig beslutningstagning på filialniveau, så sortiment, åbningstider og service kan tilpasses det lokale håndværksmiljø.

Brandmæssigt underbygges strategien af sloganet “Ikke for Amatører”, som sender et klart signal om, at Bygma skiller sig ud fra de udprægede gør-det-selv-kæder (Silvan, Bauhaus m.fl.). Resultatet er en position, hvor kæden kan konkurrere på både pris (via stordrift) og relationer (via lokal tilstedeværelse) – en balance, som ofte er sværere at opnå for mere investor-drevne kæder med kortere tidshorisonter.

Endelig sikrer det nordiske fodaftryk, at Bygma kan matche de større entreprenørers behov for ensartede leverancer på tværs af landegrænser, uden at give køb på den lokale forankring i fx Sønderborg, Skagen eller Skjern. Det er i spændingsfeltet mellem nationale muskler og lokal nerve, at den familieejede koncern for alvor trækker fra konkurrenterne.