10 ting, du skal vide om flydespartel på trægulve

Har du også stirret skeptisk ned på dine slidte brædder og drømt om et helt plant gulv, klar til moderne vinyl, klinker eller et svævende plankegulv? Så er du ikke alene. Flydespartel er blevet boligejerens genvej til et hurtigt facelift – men når underlaget er træ, er reglerne pludselig en helt anden liga. Glemmer du blot ét trin, kan dit nyspartlede gulv revne, løfte sig eller – i værste fald – ende som en dyr knirkende skøjtebane.

I denne guide løfter vi sløret for de 10 vigtigste ting, du skal vide om flydespartel på trægulve. Fra fugtmålinger med procentpræcision til valget mellem cementbaseret, anhydrit eller fiberforstærket letvægtsmasse; fra korrekt primer til kunsten at undgå, at hele molevitten siver ned mellem gulvbrædderne.

Vi zoomer ind på alle faldgruberne – og viser dig trin for trin, hvordan du gør det rigtigt første gang. Om du planlægger den store renovering i stuen eller bare vil udjævne et mindre hobbyrum, så sparer denne artikel dig for både skuffelser, ekstraarbejde og unødvendige udgifter.

Grib skruemaskinen, fugtmåleren og blandespanden – og lad os dykke ned i disciplinen, der adskiller profferne fra weekendkrigerne: flydespartel på trægulve. God fornøjelse!

Indholdsfortegnelse

Hvad er flydespartel – og hvorfor er træ en særskilt disciplin?

Flydespartel – også kaldet selvnivellerende spartel – er en pumpe- eller hældbar mørtel, der breder sig som en tyk væske og selv udjævner mindre ujævnheder, når den fordeles med tandspartel eller pumpe. De fleste moderne produkter er baseret på enten cement eller anhydrit/gips, tilsat fyldstoffer, plastificerende additiver og ofte fibre for at styre krymp, revnedannelse og styrke.

Hærdningen foregår i to trin:

Hydrering: Når pulveret blandes med vand, binder cementen eller gipsen kemisk vandet og danner krystalstrukturer, der giver styrke.
Fordampning: Overskydende vand fordamper. Jo tykkere lag og jo højere relativ luftfugtighed, desto længere tid tager denne fase.

På et træbaseret undergulv er udfordringen, at underlaget ikke er statisk som beton. Træ er hygroskopisk – det optager og afgiver fugt i takt med klimaet – og det arbejder mekanisk, når temperaturen eller belastningen ændrer sig. Resultatet er bevægelser både i plan (svind/udvidelse) og forskydning (bøjning mellem bjælker).

Derfor skal flydespartelmassen kunne:

Følge træets bevægelser uden at revne – det kræver en lavere elasticitetsmodul (mere ”gummi” og fibre).
Tåle periodisk fugt fra f.eks. gulvvaske eller opfugtning nedefra – derfor indgår ofte fugtbremsende primer eller fugtspærre.
Kompensere for svind i sig selv, så massen ikke trækker sig løs eller skaber spændinger, når den tørrer.

Når man arbejder på træ, vælger man typisk et ”træsystem” fra producenten: primer + fleksibel, fiberforstærket flydespartel. Primeren sørger for vedhæftning og lukker porer, mens spartlen indbygger fleksibilitet. Anvendes en traditionel, stiv cementspartel på et levende trægulv, vil man ofte se revner, afskalninger eller delaminering i løbet af få måneder.

Samlet set handler disciplinen om at balancere styrke og eftergivelighed. Spartlen skal være stærk nok til den nye gulvbelægning – men smidig nok til at ride med på undergulvets mikrobevægelser uden at miste grebet. Netop derfor er korrekt produktvalg, primer og lagtykkelse helt afgørende, når du lægger flydespartel på et trægulv.

Er dit trægulv egnet? Stabilitet, opbygning og bæreevne

Før du køber den første sæk flydespartel, er det afgørende at analysere trægulvets konstruktion. En ubæredygtig eller ustabil base resulterer næsten altid i revner og afskalninger i spartellaget – uanset hvor dyrt dit produkt er.

1. Fastgørelsesgrad & knirk

Gå hele gulvfladen igennem med en tung sko eller gummihammer. Knirker det, eller kan du mærke “giv”? Så skal brædder eller plader efterskrues.
Skruer bør placeres for hver 300 mm i bræddernes længderetning og maks. 150 mm fra understøttende bjælker.
Brug selvskærende gulvskruer i minimum længde 50 mm (brædder) eller 4×60 mm (spånplade). Undgå søm – de løsner sig ved vibrationer og fugtsving.

2. Svigt, bøjning & bæreevne

En grov tommelfingerregel er maksimalt L/400 i nedbøjning (L = spændvidde mellem bjælker). Har du større svigt, skal gulvet forstærkes.
Anbring et retkantet bræt på tværs, stil dig midt på, og mål nedbøjningen med en afstandsmåler eller et søm + målebånd.
Er spændvidden lang, kan et tværgående bjælkelag eller stivere (krydsbjælker) mindske svigt.
Flydespartel vejer 1,6-1,8 kg pr. mm pr. m². ⟶ Kontrollér, at bjælkelaget kan bære den ekstra vægt (statisk beregning, hvis i tvivl).

3. Bjælkeafstand

Ofte tillader producenten c/c 600 mm, men et flydespartlet gulv bliver stivere end et traditionelt svømmende gulv. Over 600 mm anbefales enten:

Indlæg af ekstra bjælker mellem de eksisterende, eller
Et dobbelt pladelag (se punkt 5).

4. Gulvbrædder vs. Spånplade

Underlag	Fordele	Udfordringer
Massive brædder	Høj bæreevne God skrueløft	Store fugespring og bevægelser – kræver kraftig primer & net
P5-spånplade 22 mm	Plan overflade Lav fugtsving	Svag skrueforbindelse → efterskruing på 200 mm grid
OSB/ krydsfiner	Stiv og dimensionsstabil	Kræver ekstra slibning for vedhæftning

5. Ekstra afstivning – Hvornår?

Ved bjælkeafstand > 600 mm, tynde brædder (< 21 mm) eller synlig bøjning anbefales et dobbelpladelag på tværs af det eksisterende:

1. lag 12 mm konstruktionskrydsfiner lim/skruet pr. 200 mm
2. lag 10-12 mm gulvspånplade eller gipsfiber forskudt 50 % for at bryde samlinger

Samlinger forsegles med PU-lim eller spartel for at forhindre lækage.

6. Hurtig checkliste

Sæt flueben, før du går videre:

☐ Ingen løse brædder eller knirk
☐ Nedbøjning ≤ L/400
☐ Bjælkeafstand ≤ 600 mm (eller forstærket)
☐ Skrueafstand ≤ 300 mm (brædder) / ≤ 200 mm (plader)
☐ Overflade plan og ren til primer

Når alle felter er markeret, har du et trægulv, der med stor sandsynlighed kan bære et selvudjævnende lag – og stå distancen i mange år.

Fugtforhold: måling, grænseværdier og fugtspærre

Uden styr på fugtforholdene risikerer du, at den nyudlagte flydespartel slipper underlaget eller revner, når træet arbejder. Følg derfor disse trin, før du åbner den første sæk.

1. Kortlæg alle fugtkilder

Mål træets fugtprocent
Brug en kalibreret stik- eller hammerfugtmåler beregnet til nåletræ/hårdttræ.
- Bolig med centralvarme: ≤ 8-10 %
- Kælderplan eller kold sommerhusperiode: ≤ 12 %
- Værdier over 15 % er et stop-kriterium; find og fjern årsagen, eller drop projektet.
Kontrollér rumluftens relative fugt (RF)
Anbring et datalogger-hygrometer midt i rummet, 1 m over gulvet, mindst 24 timer før støbning.
- Ideelt arbejdsområde: 40-60 % RF ved 18-23 °C.
- Ved RF > 70 % øges hærdetiden markant og risikoen for skimmel på træet.
Vurder opfugtning nedefra
Kig i krybekælder, kælder eller etageadskillelse:
- Manglende ventilering eller blottet jord? Fugt vandrer op.
- Uopvarmet rum/garage under gulvet? Kondens kan give skjult opfugtning.
- Foretag evt. CM-måling (calciumcarbid) i et boreprøvehul i bjælkelaget.

2. Vælg den rigtige primer eller fugtspærre

Dispersionsprimer – standardløsningen, når træfugten er lav og der ikke er fugttryk nedefra. Sikrer vedhæftning, men ikke dampbremsende.
2-komponent epoxyfugtspærre – danner en tæt film ≈ 250 µm. Påføres i to krydslag (ca. 300 g/m² pr. lag) og sandafstrøs let for mekanisk forankring til flydespartlen.
PU-baseret fugtspærre – mere fleksibel end epoxy; anvendes hvor undergulvet forventes at arbejde meget. Følg producentens anviste lagtykkelse.
Cementær fugtbremsende primer – kombinerer let kapillarbrydning med mineralsk vedhæftning; kræver ofte to påføringer vådt-i-vådt.

3. Hvornår bør du helt undgå flydespartel på træ?

Træfugt > 15 % og årsagen ikke kan elimineres.
Permanent fugtbelastning nedefra (utæt sokkel, høj grundvandsstand) uden mulighed for mekanisk dræn eller omvendt dampspærre.
Svævende konstruktioner med markant lod- eller skruefjedring (> 4 mm) – fugt kombineret med bevægelse giver revner.
Uopvarmede bygninger, hvor indendørs RF ofte er > 75 % store dele af året.

4. Tommelfingerregler før du hælder

Afslut målingerne maksimum 24 timer før udlægning – værdier kan ændre sig hurtigt.
Luk vinduer tre døgn før, og hold støbningsklimaet stabilt to døgn efter.
Log alle målinger i byggerapporten; flere producenter kræver dokumentation for at honorere garantien.

Når fugtniveauerne er kontrolleret, og den rette primer eller fugtspærre er påført og hærdet, har du skabt de bedste betingelser for, at flydespartlen kan binde stærkt til træet og blive liggende – også når årstidernes skift sætter gulvet på prøve.

Forberedelse af undergulvet: fastgør, rens og prime

Et godt resultat begynder med et solidt og rent underlag. Jo bedre du forbereder det eksisterende trægulv, desto mindre risiko er der for efterfølgende revner, afskalninger og knirk. Brug nedenstående trin-for-trin-guide som tjekliste, før du åbner den første sæk flydespartel.

Fastgør løse brædder og plader
- Start med en grundig gåtur hen over gulvet. Lyt efter knirk og mærk efter svigt.
- Skru alle løse brædder/plader ned i bjælkerne eller strøerne med gulvskruer ⌀4-5 mm. Brug forsænkede skruer, så hovederne ikke stikker op.
- Arbejd altid bagerst i rummet først og bevæg dig ud mod døren for ikke at skrue dig selv inde.
Luk åbne samlinger og revner
- Fyld >3 mm sprækker mellem brædder med en elastisk træfiller eller PU-lim + savsmuld.
- Store revner ved vægge eller over bjælkesamlinger dækkes med finérstrimler eller glasfibernet, der spartles i plan.
- Målet er at hindre, at flydespartlen løber ned og efterlader huller eller lækager i etageadskillelsen.
Affedt og rens overfladen
- Gamle trægulve er ofte mætte af sæbe, voks eller polish. Vask derfor gulvet med alkalisk grundrens, skyl med rent vand og lad det tørre.
- Fedtede områder kan ellers fungere som slipmiddel, der forhindrer primeren i at binde.
Slib let for vedhæftning
- Brug en gulvslibemaskine eller ekscentersliber med korn 60-80.
- Målet er ikke at fjerne træets overflade, men at matte og ensarte, så primeren kan hæfte mekanisk.
- Undgå at slibe igennem toplag eller finer på lamelgulve – hold dig til en let ridse.
Støvsug grundigt
- Efter slibning skal alt støv væk. Brug en industristøvsuger med HEPA-filter.
- Kontrollér især hjørner, rørgennemføringer og samlinger, hvor støvet har det med at samle sig.
Påfør primer – Nøglen til vedhæftning
- Vælg en systemgodkendt træprimer fra samme producent som din flydespartel. De fleste er vandbaserede PVA- eller akrylprimere, nogle er 2-komponente epoxyprimerer til kritiske gulve.
- Følg doseringen på spanden: for tynd primer giver ringe film, for tyk medfører skumdannelse.
- Anvend rulle eller kost i krydsmønster for fuld dækning. På sugene eller meget tørre gulve kræves ofte to lag:
  1. 1. lag: fortyndet 1:1 med vand for at mætte overfladen.
  2. 2. lag: ufortyndet – danner lukket film. Lad hvert lag tørre til klarfilm uden klæb (typisk 1-3 timer).
- Hold rumtemperatur >10 °C og RF under 65 % under hærdning, med let ventilation men ingen træk.
- Afslut med en hurtig lyskontrol: Overfladen skal fremstå ensartet blank uden tørre pletter, før flydespartlen blandes.

Når disse seks trin er fulgt, har du skabt et stabilt, rent og primeret undergulv, som er parat til at modtage flydespartlen – uden overraskelser under hærdningen.

Valg af produkt: cement, anhydrit, fiberforstærket og letvægts

Når du arbejder på træunderlag, er valget af flydespartel ikke kun et spørgsmål om pris og tilgængelighed. Kemien, styrken og ikke mindst fleksibiliteten varierer betydeligt fra produkt til produkt. Her får du et overblik over de fire mest udbredte kategorier – og hvad de hver især betyder for træ- og gulvvarmekonstruktioner.

Cementbaserede spartler

Opbygning: Portlandcement og tilslag, evt. modificeret med polymerer.
Fleksmodul: Relativt højt (stivere masse); vælg en variant med polymer for at øge bøjningsstyrken.
Fordele: Hurtig hærdning, høj trykstyrke, tåler fugt – god under fliser og klinker.
Udfordringer på træ: Risiko for revner hvis gulvet “arbejder”; kræver alltid primer og ofte armering.

Anhydrit (calciumsulfat)

Opbygning: Gipsholdig bindemiddel, selvtørrende struktur.
Fleksmodul: Lavere end cement; følger træets bevægelser bedre.
Fordele: Minimal svind, plan overflade, god varmeledning ved gulvvarme.
Udfordringer: Fugtømfindtlig før hærdning; må ikke udsættes for vedvarende fugtpåvirkning.

Fiberforstærkede systemer

Opbygning: Kan være cement- eller anhydritbaseret tilsat mikro- eller makrofibre (glas, polypropylen).
Effekt: Fibrene binder massen sammen som en armeringsmåtte hele vejen igennem og reducerer revnedannelse.
Hvorfor til træ: Ideelt hvor gulvet “giver” lidt – særligt over bjælkelag eller trægulve med minimal afstivning.

Letvægts-flydespartel

Opbygning: Cement eller anhydrit tilsat letfyld (perlit, hule glasperler).
Fordele: Op til 40 % lavere vægt – vigtigt på ældre trækonstruktioner med begrænset bæreevne.
Bemærk: Lavere styrke; check derfor nøje belastningsklasser og maksimal lagtykkelse.

Fleksmodul og bevægelser

Træ udvider sig og svinder i takt med luftfugtigheden. Vælg derfor et produkt med et lavt til middel fleksmodul (E-modul 5-10 GPa), eller brug fiberforstærkning og korrekt armering, så spartellaget kan optage bevægelser uden at revne.

Kompatibilitet med gulvvarme

Cementbaserede og anhydrittyper leder varmen bedst (≈1,3-1,7 W/mK). Letvægtsprodukter ligger væsentligt lavere.
Undgå produkter, der kræver over 0,5 % restfugt før opstart, hvis du skal tænde gulvvarmen hurtigt.
Sørg for at følge producentens opvarmningskurve; for høj temperatur for tidligt øger revnerisikoen.

Brug et fuldt system – Og behold garantien

Primer, spartelmasse, armering og evt. fugtspærre bør stamme fra samme producent og samme systembeskrivelse. Kun sådan sikrer du:

Dokumenteret kemisk kompatibilitet.
Korrekt hæftning mellem lagene.
En garanti du faktisk kan gøre brug af, hvis der opstår delaminering eller revner.

Kort sagt: Match produktets egenskaber til din konstruktion, og følg hele pakke-løsningen fra én leverandør. Det giver både ro i maven og et gulv, der holder.

Lagtykkelse, armering og kantafkobling

Flydespartel på trægulve kræver en anden strategi end på beton, fordi selve underlaget arbejder. Den rette lagtykkelse, korrekt armering og en bevidst kantafkobling er derfor afgørende for et holdbart resultat.

1. Lagtykkelse – Hvor tykt skal laget være?

Minimumtykkelse: På træ anbefaler de fleste producenter ≥ 5 mm ved brug af en fiberforstærket flydespartel. Vælger du en standard cement- eller anhydritbaseret masse uden fibre, bør du regne med 10-15 mm for at kompensere for træets bevægelser.
Maksimumtykkelse: 30-40 mm er normalt øvre grænse, medmindre massen tilsættes letvægtsfyld (perlite o.l.) eller producenten specifikt siger andet. Husk, at hvert ekstra millimeter vejer ca. 1,6-1,9 kg/m² og kan belaste ældre bjælkelag.
Over gulvvarmeslanger: Regn med mindst 20 mm dækning over slangens krone – dog altid inden for produktets totaltykkelse.

2. Hvornår kræves armering?

Bræddegulve med tydelige samlinger
Her bør der lægges glasfiber- eller stålnet (typisk 50×50 mm, Ø 2 mm) i øverste tredjedel af laget, uanset lagtykkelse.
Lag > 15 mm
Tykkere opbygninger øger risikoen for krymperevner – armering reducerer spændingerne.
Ombygninger med ujævnt underlag
Blandede pladetyper eller delvis betondæk = armering hele vejen over overgangene.
Høj punktbelastning
Hvis det færdige gulv skal bære tunge reoler eller maskiner, anbefales stålnet frem for glasfiber.

Tip: Fiberforstærkede masser kan i lette tilfælde erstatte løst net, men følg altid systemleverandørens anvisninger.

3. Kantafkobling – Giv gulvet plads til at bevæge sig

Kantbånd: 5-10 mm tykt PE- eller PUR-bånd sættes hele vejen rundt langs vægge, søjler, trapper m.m. inden udlægning. Det absorberer svind og lyd, og gør det muligt at skære pænt af efter hærdning.
Dørtrin og rørgennemføringer: Indfatninger løsnes eller udskiftes til flydende løsninger, så massen ikke låses fast.

4. Dilatationsfuger – Hvor og hvordan?

Over konstruktionsfuger/bjælkeskel
Følg undergulvets naturlige brudlinjer. Skær en 5 mm fuge efter hærdning og fyld den med elastisk fugemasse eller speciel gulvprofil.
Store arealer
Ved sammenhængende felter > 8 × 8 m eller smalle, lange gange > 12 m laves ekstra feltdelinger.
Grænse til andre gulvtyper
Overgange til klinker, tæppe eller massivtræ skal have en bevægelseszone af hensyn til forskellig termisk udvidelse.

Opsummering: Korrekt lagtykkelse, velvalgt armering og den rigtige kantafkobling er de tre søjler, der forhindrer revner og afskalninger, når du flydespartler på et levende trægulv. Respekter producentens dataark – og ignorér aldrig behovet for bevægelsesfrihed!

Afgrænsning og tætning: undgå lækager

En gennemarbejdet afgrænsning er din eneste garanti for, at flydespartelmassen ikke forsvinder ned i etageadskillelsen eller drypper ind i rørgennemføringer, hvor den siden kan give fugt- og lugtproblemer. Tag dig derfor tid til at tætne alle potentielle ”utætheder”, inden blandespanden overhovedet rammer rummet.

1. Forbered en logisk ”spærring” af rummet

Start med en grundig fejning og støvsugning; støv på kanterne kan forhindre tape og skum i at klæbe.
Tjek om gulvets underkant har direkte åbninger til underliggende etage – f.eks. mellem brædder eller langs vægge – og identificér også alle installationer gennem gulvet.
Brug en markør til at lave en omridsplan, så du ikke springer en zone over, når tætningsmaterialet appliceres.

2. Kantsikring mod vægge

Montér et 5-10 mm tykt kantbånd af skum langs alle vægge. Det fungerer både som lækagebarriere og som dilatationsfuge, som optager bevægelser i trægulvet.
Sørg for, at skummet er trykket helt ned mod gulvet uden synlige huller; overlap gerne samlinger 1 cm og fastgør med hæfteklammer eller en kraftig malertape.
Afslut med et tæt slæb ned mod bradepandeniveau: ”lækagehullet” skal være 0 mm.

3. Revner og samlinger i selve gulvet

Lange åbninger (< 5 mm) fyldes med akryl- eller PU-baseret fugemasse. Brug en fugepistol og skrab efter med en fugtig finger eller spartel for plan flade.
Større revner (5-15 mm) skummes først med lavexpanderende PU-skum. Skær overskud plant og forsegl overfladen med tape eller fugemasse, så flydespartlen ikke ”æder” skummet.
Klassiske gulvbræddesamlinger kan tapes med 50 mm stærk gaffatape i længderetningen, hvis de er sunde og uden niveauforskelle.

4. Rørgennemføringer & gulvafløb

Skub et kort stykke rørkrave (fx selvklæbende butyl manchet) ned omkring røret, og forsegl med PU-fugemasse hele vejen rundt.
Har røret afstand til gulvet, fyld hulrummet med komprimeret mineraluld eller skum og dæk overfladen med tape, så massen ikke løber.
Ved gulvafløb: Monter en afløbsprop; fug gerne kanten med silikone, som senere kan skæres fri.

5. Dørtrin og åbninger mod tilstødende rum

Montér en midlertidig spærreliste (fx 15×50 mm lægte) på tværs af døråbningen. Læg plast under, så den er nem at fjerne.
Forsegl bunden af listen med malertape eller en stribe akrylfuge, så massen ikke siver ind under.
Planlæg hældningen, så du afslutter udlægningen ved døren; så fjerner du listen, når massen har sat sig, og efterspartler evt. lille kant.

6. Tjek tætningen – Den hurtige ”vandtæt-test”

Hæld en liter vand ud på fem-seks strategiske steder langs kanterne.
Vent 3-5 minutter. Kommer der ikke vanddråber under gulvet eller i etagen nedenunder, er du klar til flydespartlen.
Ser du en utæthed, stop, tør op og udbedr straks med ekstra tape eller fugemasse.

7. Typiske fejl – Og hvordan du undgår dem

For tynd tape: Brug altid en tape med høj riv- og fugtstyrke (≥70 µm PE eller gaffatape). Malertape alene er for svag.
Overskummet kantbånd: Hvis skummet krymper under første hærdning, efterlader det sprækker. Fyld dem op med fugemasse samme dag.
Tiden løber: Flydespartel har kort potlife. Lav alt tætnearbejde dagen før, så du ikke panikker, mens massen stivner.

Når du har udført ovenstående, har du skabt en effektiv ”bassinkonstruktion”, der holder flydespartlen, hvor den skal være. Resultatet er et plant, stærkt og tørt undergulv – klar til den næste fase af dit projekt.

Udlægningsteknik og værktøj

Flydespartel lægger sig ikke af sig selv. Vil du undgå bølger, blærer og farlige højdeforskelle, skal vand-mix-forhold, rytme og værktøjsvalg være på plads, før første sæk åbnes.

Korrekt vanddosering

Følg altid producentens interval – typisk 4,0-4,8 liter vand pr. 20 kg. En deciliter for lidt giver en tyk, ujævn masse, mens for meget vand separerer bindemidlet og svækker styrken.
Brug koldt, rent postvand. Varmt vand forkorter potlife markant.
Mål med en graderet murerbalje eller en digital vandmåler; »på øjemål« er den hyppigste fejlkilde.

Blandetid og potlife

Hæld 80 % af vandet i blandekarret, tilsæt pulver og bland med rørestav (600-800 rpm) i 2 minutter.
Justér konsistensen med de sidste 20 % vand og bland yderligere 1 minut, til massen er homogen og middelslank.
Lad stå i ca. 2 minutter (modning), og rør kort op igen.
Potlife: 15-30 min. afhængig af produkt og temperatur. Bland kun de sække, der kan udlægges inden for denne tidsramme.

Arbejd i felter – Og hold en våd kant

På trægulve arbejder man typisk i felter på 8-12 m², afgrænset med kantbånd og tætningsskum. Planlæg en logisk rute mod døren, så du ikke spærres inde.

Hæld massen ud i slangeformede baner; det reducerer luftindslusning.
Træk ud med tandspartel (6-10 mm) eller en bred udjævner. Hold et let pres for ikke at ridse primeren.
Overlap næste blanding, mens kanten stadig er våd – ellers opstår koldfuger.

Pigvalse – Din bedste ven mod luftbobler

En 25-spidset pigvalse (spikelrulle) på teleskopskaft fjerner luft og hjælper med at nivellere overfladen:

Start 2-3 minutter efter udlægning, når massen er begyndt at flyde ud.
Kør i krydsmønster – først på langs, derefter på tværs.
Stop, når overfladen står spejlblank; overdreven valsning kan trække vandfilm op.

Hvor mange personer – Og hvilket tempo?

En duo-løsning er minimum:

Rolle	Opgaver	Tempo
Blander	Blande, bære/spande massen ind	1 sæk / 3-4 min.
Udlægger	Hælde, trække ud, pigvalse	10-12 m² / 15 min.

Over 30-40 m² anbefales en tredje mand til at håndtere vand og ryde tomme sække, så flowet ikke stopper.

Temperatur og pausestrategi

Arbejd ved 15-23 °C. Ved højere temperatur sænkes potlife – overvej isvand i blandingen på sommerdage.
Skal du holde pause længere end potlife, så afgræns feltet med træliste eller skum, og prime overlapningen, før du fortsætter.

Tjeklisten før du går videre

Overfladen er plan og spejlende uden synlige sammenløb.
Ingen vandfilm eller hvide »skuldre« mod kanterne.
Lokal temperatur og RF er logget til tørreprotokol.

Har du styr på ovenstående, har du givet din flydespartel de bedste betingelser for at hærdre jævnt – og det næste lag (uanset om det er fliser, vinyl eller parket) får et bundsolidt underlag.

Tørretid, hærdning og klima

Flydespartel hærder kemisk (hydration) og tørrer fysisk (fordampning). De to processer foregår samtidigt, men den langsomste af dem bestemmer, hvornår du må gå videre til næste trin.

0-10 mm lag: 12-24 timer før gangtrafik, 24-48 timer før primer/ny belægning.
10-30 mm lag: 24-48 timer før gangtrafik, 3-7 døgn før primer/ny belægning.
30-50 mm lag: 3-5 døgn før gangtrafik, 7-14 døgn før primer/ny belægning.

Værdierne antager +20 °C i luften, gulvtemperatur ≥15 °C og 50 % relativ luftfugtighed (RF). Hverken koldere, varmere eller fugtigere? Se næste afsnit.

Temperatur og rf – Sådan påvirkes hærdningen

Koldere end +10 °C: Reaktionen går markant langsommere, risiko for kulde-krakelering. Udlæg aldrig flydespartel under +5 °C.
Varme >+25 °C: Overfladen kan “skorpe” før den indre masse hærder. Tildæk med plast eller brug forstøver for at holde fugt i de første timer.
RF >70 %: Fordampningen går i stå. Forvent forlænget tørretid og øget risiko for skimmel i træet.
RF <30 %: Flydespartlen kan udtørre for hurtigt og revne. Dug eventuelt let med vandforstøver efter udlægning.

Hvornår må du betræde og prime?

Der skelnes mellem tre stadier:

Gangfast – overfladen bærer en person med arbejdssko uden synlige mærker.
Let belastning – du kan montere fodpaneler, indbære materialer, men undgå punktlast.
Klar til belægning – restfugten er under den værdi, som fliselim, parketlim eller vinylklæber kræver.

Når gulvet er gangfast, kan du ofte prime allerede samme dag, hvis du lægger keramiske fliser. Til fugtfølsomme belægninger (parket, vinyl, laminat) skal restfugten måles først.

Sådan måler du restfugt

CM-metoden (carbid): Den eneste metode, der anerkendes af forsikringsselskaber. Der bores 20 mm ned i spartlen, samples testes i trykflaske. Grænseværdi typisk <0,5 CM-% til parket.
Elektronisk gulvfugtmåler: Hurtig indikation, men kun vejledende på flydespartel. Kalibrer mod CM- eller gravimetrisk måling.
Indstøbte RH-sensorer: Bruges på store byggepladser; måler relativ fugt inde i spartlen. Kræver hulrum og tætning i 24 timer før aflæsning.

Opstart af gulvvarme

Har du vandbåren gulvvarme i bjælkelaget, skal systemet først køre et udtørringsprogram:

Vent minimum 7 døgn efter udlægning.
Start ved 20 °C fremløbstemperatur.
Øg med 5 °C pr. døgn, dog maks. 35 °C fremløb.
Hold max-temp. i 3 døgn, sænk derefter på samme måde.

Elvarmemåtter må ikke tændes før flydespartlen er helt tør og fliser/vinyl lagt – risiko for damplommer og afskalning.

Tip til godt klima under hærdning

Hold vinduer lukkede de første 3-4 timer, så du undgår træksprækker.
Derefter: Ventilér kort og kraftigt (5 minutters gennemtræk) 2-3 gange om dagen for at fjerne fugt.
Sæt en affugter op, hvis RF overstiger 65 % i mere end 24 timer.
Lad ikke bygherren eller børnene gå på gulvet, før du har testet gangfasthed – en enkelt hæl kan koste dyre reparationer.

Følger du ovenstående retningslinjer – og producentens datablad – får du et flydespartellag, der er tørt, dimensionstabilt og klar til den belægning, du drømmer om.

Efterbehandling, gulvtyper og typiske fejl

Når flydespartlen er hærdet og målt tør (CM-måling eller producentens anvisning om RF-procent), er det tid til at planlægge den endelige gulvbelægning. Ét forkert trin her kan spolere hele projektet, så vær systematisk:

1. Generel klargøring

Visuel inspektion: Kontroller planhed (±2 mm på 2 m retskinne) og fræs evt. højder af/topspartl ved huller.
Slibning og støvsugning: Fjern slamhud og løst støv – især vigtig ved tætklæbende belægninger som vinyl eller epoxy.
Primer til næste lag: De fleste producenter kræver en tynd film af acrylprimer før lim, fliseklæb eller epoxy. Følg blandingsforhold (typisk 1:3 i vand) og tørretid.
Kontroller restfugt: Flydespartel over træ skal ofte ned på ≤1,0 CM-% før tætte materialer; ≤2,0 CM-% ved keramiske fliser. Ved gulvvarme skærpes kravene med 0,2-0,3 CM-%.

2. Belægningstyper & særlige krav

Belægning	Forberedelse	Adhesiv / Lim	Ekstra hensyn
Fliser & klinker	Slib let, støvsug, primer (tynd). Kontroller restfugt.	C2-fliseklæb (cement), evt. fleksibel S1/S2 ved gulvvarme.	Fliseklæbtykkelse + sparteltykkelse = max belastning på træbjælkelag.
Vinyl & linoleum	Ekstra fin slibning (P120-150). Fjern alle ridser.	Vådlim (akryl/PSA) med kort åben tid.	Absolut planhed kræves – selv 1 mm forhøjning ses igennem.
Træ/laminat (flydende)	Tjek fugt ≈ 40-60 % RF i rum, ≤1 CM-% i spartel.	Ofte ingen lim – lægges svømmende på skum/ kork.	Læg fugtspærre-folie, hvis der er risiko for restfugt eller gulvvarme.
Massiv stav/parket (fuldlimet)	Slib/primer som ved vinyl.	1-komp. silane el. 2-komp. PU-lim.	Træets bevægelse stiller krav til både limelasticitet og spartlens fleksibilitet.
Epoxy/PU-coating	Dyb slibning + støvsugning. Påfør diffusionsåben primer.	2-komponent epoxy/PU.	Restfugt < 0,5 CM-%. Lav en porerulle for at fjerne luftbobler.

3. Typiske fejl – Og hvordan du retter dem

Fejl	Symptom	Løsning
Manglende primer før lim	Adhesionssvigt, lim bliver “gummi”	Slib til fast bund, primer korrekt, genlim
For tynd spartelmasse	Revner eller afskalninger ved belastning	Fræs løs masse væk, genprim, læg ny spartel min. 10 mm
Lækager langs kanter ved udlægning	Huller i loftet under – dyrt og grimt	Tæt skum/tape forud, udfyld huller med hurtighærdende mørtel
Belægning lagt for tidligt	Buler i vinyl, fliser som “drum-sound”	Fjern belægning, lad spartel tørre, kontroller fugt igen

4. Reparation af lokale skader

Små huller < 20 mm: Udbor/udskrab løst materiale, fugt primer, fyld med hurtig-reparationsmørtel.
Revner: Skær V-fuge, vacuumsug, fyld elastisk spartel eller epoxy, dæk med alkali-resistent fibertape og et nyt lag flydespartel.
Større sætninger > 5 mm: Undersøg bjælkelag – løsningen kan være et ekstra pladelag, før ny spartel.

5. Tidsplan (eksempel ved 10 mm lagtykkelse, 20 °c / 50 % rf)

Dag 0 (morgen): Udlægning af flydespartel.
Dag 0 (aften): Let gangtrafik muligt.
Dag 1: Slibning + støvsugning, CM-prøve. Primer før lim/fliseklæb, hvis CM ≤ 2 %.
Dag 2-3: Læg endelig belægning (vinyl, fliser m.m.).
Dag 7+ (gulvvarme): Gradvis opvarmning, +5 °C pr. dag til driftstemp.

Tip: Ved tykkere lag eller lavere temperaturer forlænges ventetiden proportionelt (ca. 1 ekstra dag pr. 5 mm).

6. Økonomi – Hvad koster det?

Flydespartel på træ (inkl. primer) 90-130 kr./m² ved 10 mm.
Slibning + finishprimer 10-20 kr./m².
Belægning:
- Vinyl inkl. lim: 150-300 kr./m²
- Keramiske fliser inkl. klæb + fuge: 350-600 kr./m²
- Laminat (DIY flydende): 120-250 kr./m²
- Epoxy coating (pro): 350-500 kr./m²
Budgetbuffer: Afsæt 10-15 % til uforudsete reparationer og ekstra primer.

Med en grundig forberedelse, den rigtige lim og respekt for tørretider får du et solidt gulv, der ikke bare ser flot ud, men også holder i mange år – selv når underlaget er et levende trægulv.