Strømpriserne svinger som aldrig før, og danskerne jagter løsninger, der kan gøre elregningen mere forudsigelig. Solceller ligger helt i toppen af ønskelisten – men hvor stort et anlæg skal du egentlig satse på? Møder du sælgernes kække løfter (“tagets fulde potentiale, fru Jensen!”) med lige dele nysgerrighed og skepsis, er denne guide skrevet til dig.
På de næste sider gennemgår vi – trin for trin – hvordan du finder det perfekte antal paneler til netop dit tag, dit forbrug og din økonomi. Vi kigger på alt fra timespecifikke forbrugsdata og egetforbrug til øst/vest vs. syd, invertere, pladskrav, skygger og fremtidens elbil-kWh. Undervejs får du praktiske regneksempler, konkrete tommelfingerregler og links til de mest troværdige kilder.
Med andre ord: Du behøver ikke være ingeniør for at regne et solcelleanlæg hjem – men du skal kende de rigtige spørgsmål. Dem får du her. Lad os komme i gang!
Vigtig disclaimer før du går i gang
Indholdet på bny.dk er skrevet som
- Elforbrug og forbrugsmønster: Hvor meget strøm bruger du – og hvornår på døgnet?
- Tagets retning, hældning og bæreevne: Kan det bære vægten, og får det sol nok uden skygge?
- Afregningsaftale og netselskab: Regler, takster og timeafregning ændrer sig løbende.
- Priser på paneler, invertere og batterier: Indkøbspriser, tilskud og finansiering svinger over tid.
- Service- og vedligeholdelsesomkostninger: Sørg for at kalkulere løbende udgifter.
Før du træffer beslutning, bør du altid:
- Indhente flere skriftlige tilbud fra certificerede leverandører, så du kan sammenligne pris, garanti og forventet ydelse.
- Få en fagmand til at gennemgå tag og elinstallation for at sikre, at de lever op til gældende standarder.
- Kontrollere de aktuelle regler hos netselskab og elselskab – både omkring tilslutning, afregning og netudvidelser.
- Opdatere dine beregninger, hvis elpriser, afgifter eller støtteregler ændrer sig, inden du skriver under.
Artiklen er udarbejdet til Bolig Nyt – bny.dk med status 07-02-2026. Hvor vi henviser til eksterne kilder, er det for at underbygge generelle pointer; lad altid dine egne målinger og lokale forhold være afgørende for den endelige dimensionering.
Start her: Kortlæg dit elforbrug og hvornår du bruger strømmen
Inden du overhovedet begynder at taste watt og kvadratmeter ind i regnearket, skal du kende to helt basale tal:
- Dit samlede årsforbrug i kWh.
- Hvornår på døgnet de kWh bliver brugt.
Begge dele kan du få ved at logge ind på dit elselskabs selvbetjening eller kontakte dem og bede om timespecifikke forbrugsdata for det seneste år. Flere selskaber tilbyder en CSV-fil, du kan downloade og trække ind i Excel eller Google Sheets, så du kan se fordelingen time for time.
Hvorfor er tidspunktet vigtigere end nogensinde?
Ifølge Bolius’ gennemgang af Energistyrelsens tal topper danskernes elforbrug kl. 17-23. Det er nøjagtigt, når solen står lavt eller er gået ned, og dine solceller producerer mindst. Hvis du ikke flytter en del af det forbrug til dagtimerne, risikerer du at skulle købe dyr strøm om aftenen – også selv om taget er fyldt med paneler.
Konkrete greb til at flytte forbrug
- Vaskemaskine, opvaskemaskine og tørretumbler (udgør ca. 18 % af husstandens elforbrug): Brug indbyggede timere eller smarte stikkontakter og sæt dem til kl. 10-15.
- Elektronik og laptops: Oplad i løbet af formiddagen i stedet for om natten.
- Tidlig aftensmad: Start ovn, airfryer eller induktionskogeplade mens der stadig er sol.
- Varmepumpe (brugsvand): Indstil den til at varme vand op midt på dagen; vær blot opmærksom på, at kapaciteten rækker til aftenbadet.
Hvad kan du realistisk flytte?
Bolius angiver denne gennemsnitsfordeling af elforbruget i et almindeligt hjem:
- 40 % TV/IT/elektronik
- 18 % Vask/tørring
- 14 % Køl/frys
- 12 % Belysning
- 11 % Madlavning
- 4 % Drift af varmeanlæg (cirkulationspumper m.m.)
- 1 % Diverse
Køl/frys og cirkulationspumper er svære at flytte, men den store vaskepost (18 %) og en del af elektronik- og madlavningsposterne kan flyttes med simple timere eller adfærdsændringer. Jo mere af dit forbrug du flytter til de timer, hvor solcellerne leverer, jo bedre bliver din tilbagebetalingstid.
Sådan gør du i praksis
- Hent dit timeskema for de seneste 12 måneder.
- Lav et simpelt diagram: forbrug pr. time på en gennemsnitsdag.
- Markér perioden kl. 8-17 – det er dit typiske solvindue.
- Notér de forbrugsposter, der falder udenfor dette vindue, og planlæg, hvordan de kan rykkes.
- Sæt konkrete mål – f.eks. “flyt mindst 2 kWh/dag til dagslys”.
Når du har styr på både tallet for årsforbrug og dit justerede døgnmønster, er du klar til næste skridt: at dimensionere selve solcelleanlægget, så det passer til netop dit hjem og dine vaner.
Sådan regner du antallet af solceller og anlægsstørrelsen – trin for trin
Følg nedenstående trin, så du får et anlæg, der passer til dit reelle forbrug – og ikke et, der pumper alt for meget billig strøm ud på nettet.
- Fastlæg dit mål for årlig solcelleproduktion
- Start med dit årsforbrug (kWh/år).
- Sæt et mål på ca. 40-60 % af dette tal.
Eksempel: 6.000 kWh/år → mål: 2.400-3.600 kWh/år. - Tommelfingerregel fra Bolius: Anlægget bør kunne levere omkring halvdelen af forbruget.
- Vælg et konservativt udbytte-tal (kWh/kWp/år)
- Syd, 30-45° hældning, ingen skygge: 900-1.100 kWh/kWp/år – brug fx 1.000.
- Øst/vest, samme hældning: ca. 20 % lavere – brug 800-900.
- Har du delvis skygge, træer eller højere taghældning (>60°), så skru yderligere ned.
- Regn kWp-behovet ud
kWp = ønsket årlig produktion ÷ specifikt udbytte
- Eksempel (syd): 3.000 kWh/år ÷ 1.000 kWh/kWp/år ≈ 3 kWp.
- Eksempel (øst/vest): 3.000 kWh/år ÷ 850 kWh/kWp/år ≈ 3,5 kWp.
- Omsæt kWp til antal paneler
- Moderne paneler: 370-450 Wp. Brug et gennemsnit på 400 Wp.
- Formel: (kWp × 1.000) ÷ panel-Wp.
3 kWp → (3.000 W) ÷ 400 W ≈ 7,5 → afrund til 8 paneler.
- Tjek pladsbehovet på taget
- 400 Wp-panel: ca. 1,8 m².
- 8 paneler → 8 × 1,8 m² = 14-16 m².
- Læg min. 30 cm til kip/kant + evt. gangarealer.
- Forstå sæsonudsving – og accepter dem
Måned Andel af årsproduktion* Jan ~1 % Feb ~5 % Mar ~8 % Apr ~12 % Maj ~15 % Jun ~13 % Jul ~14 % Aug ~12 % Sep ~9 % Okt ~6 % Nov ~3 % Dec ~2 % *Typiske værdier ved optimal sydvendt placering, kilde: Bolius.
Kurven viser, hvorfor vinterproduktion alene aldrig kan dække behovet – du skal fokusere på høj udnyttelse sommer/forår.
- Tilpas for fremtidige forbrugere
- Elbil: +1.500-2.500 kWh/år (10-15 t. km).
- Luft-til-vand varmepumpe: +3.000-6.000 kWh/år.
- Kan du lade/varme i dagtimerne? Hvis ja, kan et lidt større anlæg give mening.
- Afslut med de tekniske kontrolspørgsmål
- Bærer taget vægten (ca. 11-13 kg/m²)?
- Er sikringer, kabeldimensioner og fasefordeling OK til den valgte inverter?
- Få installatøren til at lave en PVSyst eller lignende simulering med dine tagdata og skyggekilder.
Har du fulgt hvert trin, står du tilbage med et første udkast til anlægsstørrelse, antal paneler og pladsbehov. Giv tallene til 2-3 leverandører og få dem til at verificere, optimere og prissætte – så er du allerede foran flokken, der køber “standard-pakker”.
Egetforbrug vs. netsalg: sådan påvirker dimensioneringen din økonomi
Økonomien i solceller afhænger mindst lige så meget af hvordan du bruger strømmen, som af hvor meget du producerer. Strøm, du selv forbruger i samme øjeblik den rammer husets eltavle, sparer du nemlig fuld detailpris på – inkl. transport, afgifter og moms. Sælger du derimod overskuddet til nettet, får du typisk kun elprisen ekskl. afgifter og kun den aktuelle timepris (afregningsgruppe 2) eller endda minutprisen (gruppe 3). Det betyder, at:
- 1 kWh egenforbrugt strøm kan være 2-3 kr. værd (alt efter din aftale og nettarif).
- 1 kWh solgt til nettet kan i perioder kun give 20-60 øre.
Bolius opsummerer forskellen i to yderpunkter (kilde: Videncenter for Energibesparelser i bygninger):
- 6.000 kWh årligt forbrug + 1 kW anlæg → egetforbrug tæt på 100 %.
- 2.000 kWh årligt forbrug + 6 kW anlæg → egetforbrug nede omkring 17 %.
Moralen er klar: for stort et anlæg i forhold til dit behov betyder, at en stor del af produktionen må sælges billigt – og det forlænger tilbagebetalingstiden markant.
Fem hurtige greb til højere egetforbrug
- Timer på vask & opvask: lad maskinerne køre mellem kl. 10-16.
- Elektronik & elbil: skemalæg opladning til soltimerne, ikke natten.
- Varmepumpe-boost: hæv fremløbstemp. eller varm brugsvand kl. 12-15.
- Stil starttider forskudt: undgå at alle store belastninger kører samtidigt – så udnyttes kurven fladere.
- Overvej øst/vest-paneler: ca. 20 % lavere totalproduktion end syd, men mere om morgen & sen eftermiddag, hvor mange er hjemme – det øger ofte egenbrugskvoten.
Dimensionér med økonomien i fokus
For de fleste husstande giver det bedst mening, at anlægget dækker omtrent halvdelen af årsforbruget (40-60 %). Så rammer du et punkt, hvor:
- Du kan bruge 50-80 % af egen produktion direkte.
- Resten sælges – men i mængder, der ikke kvæler økonomien.
Husk også, at prisen på strøm svinger time for time. Når hele Danmark har overskud af sol ved middagstid, falder spotprisen – og værdien af den strøm, du sælger, falder med. Derfor er forbrugsfleksibilitet (fx med smart-hjem-stik eller dynamisk elbiloplader) guld værd.
Kort fortalt: Højt egetforbrug + gunstige elpriser, når du ellers skulle have købt strøm = kort tilbagebetaling. Lavt egetforbrug + billige salgspriser = lang tilbagebetaling. Dimensionér derfor anlægget i balance med dit reelle, flytbare forbrug – og lad leverandøren lave en timemodel, før du skriver under.
Tag, orientering, skygge og plads: sådan sikrer du den rigtige placering
Placeringen af dine solceller afgør både, hvor meget strøm du producerer på årsbasis, og hvornår på dagen den falder. Det er derfor et af de vigtigste punkter at have styr på, inden du bestiller tilbud.
Hvilken tagflade giver mest – Og bedst – Strøm?
- Sydvendt tag (ca. 30-45° hældning, minimalt med skygger) giver typisk den højeste årlige produktion. Antag 900-1.100 kWh/kWp/år i Danmark.
- Øst/vest giver i gennemsnit ca. 20 % lavere samlet produktion end syd (kilde: Bolius), men fordeler effekten, så du får mere om morgenen (øst) og sidst på eftermiddagen (vest). Det kan hæve egetforbruget, fordi produktionen bedre matcher familiens tilstedeværelse.
- Nordvendt er sjældent rentabelt på boligniveau, medmindre hældningen er meget lav og panelet har høj effektivitet. Her bruges ofte stativer til at vippe panelerne sydpå.
Da panelpriserne er faldet markant de senere år, vælger stadig flere at dække både øst- og vestvendt tagflade i stedet for kun den ene bedste side. Det udvider produktionsvinduet og kan være billigere end at købe dyrt batteri for at udjævne døgnkurven.
Tjekliste: Sådan vurderer du dit tag som solcellelokation
- Kortlæg tagfladerne: Retning (kompas), hældning, frit areal uden kviste, tagvinduer eller brandredningsveje.
- Skyggeanalyse: Notér skorsten, træer, nabobygninger og tagkviste. Brug evt. gratis apps eller leverandørens dronetjek til at se skygger over hele året.
- Bæreevne: De fleste tegltage kan håndtere 12-15 kg/m² ekstra, men ældre eller svage konstruktioner bør tjekkes af en byggesagkyndig.
- Pladsberegning: Ét 400 Wp-panel fylder ca. 1,7-2,0 m². Husk:
- Min. 30 cm til tagrende og kip
- Gangareal ifølge brandkrav (typisk 40-60 cm rundt om felter)
Eksempel: 8 paneler à 400 Wp kræver ca. 14-16 m² + sikkerhedsafstande.
- Inverter og strengdesign: Forskellig orientering eller delvis skygge kræver MPPT-indgange på egen streng eller paneloptimerere, så et skyggeramt panel ikke trækker hele strengen ned.
- BAPV-detaljer: Paneler lagt oven på eksisterende tag (Building Applied PV) betyder taggennemføringer. Tjek, at beslag er korrekt inddækket, og planlæg årlig visuel kontrol for utætheder (Bolius anbefaling).
Undgå at mangle kvadratmeter – Lær af storskala
Nyt Aalborg Universitetshospital regnede i første omgang med 3.500 m² solceller, men måtte udvide til 5.325 m² efter nye udbytteberegninger (Kristeligt Dagblad). Pointen for dig som husejer: Underdimensionér ikke arealbehovet. Brug konservative antagelser for skygge og orientering, og lad leverandøren verificere med simuleringssoftware, før du låser dig fast på antal paneler.
Med et veldimensioneret og velplaceret anlæg får du mest mulig strøm – når du faktisk har brug for den – og undgår dyre eftermonteringer senere.
Økonomi, afregning og drift: hvad påvirker tilbagebetalingstiden?
Tilbagebetalingstiden er i praksis et regnestykke over kontant udgift her og nu sat over for årlige besparelser. Her er de vigtigste brikker, du skal have styr på, før du lægger sidste hånd på budgettet:
1. Egetforbrug vs. Netsalg
- Den strøm, du selv bruger, mens den produceres, har fuld værdi (elpris + afgifter + tariffer). Køber du fx strøm til 2,30 kr./kWh, sparer du hele beløbet, når du forbruger egen solstrøm.
- Strøm, der sælges til nettet, afregnes væsentligt lavere. Typiske spotpriser de seneste år har ligget 0,50-1,50 kr./kWh dagtimer – og du får kun energidelen. Derfor gælder tommelfingerreglen: Jo højere egenforbrug, desto kortere tilbagebetaling.
- Afregningsgruppe 2 (time-for-time) kan udjævne udsving en smule, mens gruppe 3 (momentant) afregner på sekundet – her bliver mismatch mellem produktion og forbrug dyrere. Kontrollér hvilken ordning, du bliver placeret i.
2. Forbrugstiming – Gratis turbo på økonomien
- Sæt vaskemaskine, tørretumbler og opvasker til at køre mellem kl. 09-15 i solrige måneder.
- Lad elbil eller plug-in hybrid lade langsomt (1-2 faser) midt på dagen frem for hurtig natopladning.
- Programmer varmepumpen til at forvarme brugsvand i middagstimerne. Det koster ofte blot et par tryk i app’en, men kan flytte flere hundrede kWh/år.
3. Anlægspris, service og skjulte omkostninger
- Typisk prisniveau (2026): 6-8 kr./Wp for komplette tagmonterede anlæg uden batteri. Et 5 kWp-anlæg løber dermed i omegnen af 30-40 000 kr. inkl. moms og montering.
- Serviceaftale: Bolius angiver 800-2 500 kr./år afhængigt af omfang (fjernovervågning, on-site eftersyn, udskiftning af inverter m.m.). Læg det ind som fast driftsomkostning, ellers bliver tilbagebetalingen for optimistisk.
- Finansierer du via lån, skal renteudgiften med i regnestykket; bruger du frie midler, er alternativafkastet (fx 3-4 % i obligationer) din “kapitalomkostning”.
4. Vedligehold – Små indsatser, stor effekt
Solceller er næsten vedligeholdelsesfri, men lidt pleje beskytter produktionen:
- Rengør panelerne 1-2 gange årligt med blød børste og regnvand, ikke i direkte solskin (risiko for termisk chok).
- Efterspænd montageklemmer og gennemgå skinnesystem for korrosion.
- Tjek taggennemføringer, især ved BAPV-løsninger, så du undgår fugtskader.
- Støvsug inverterens ventilationsfilter og fjern spindelvæv – overtemperatur er produktionens fjende.
5. Sæson og prisudsving
- Maj-august leverer 55-60 % af årsproduktionen, men sommerpriserne på el er ofte lave, fordi hele Danmark bader i sol. Vinteren byder omvendt på høje priser – men ringe produktion.
- Med timeafregning kan værdien af en kWh egne solceller svinge fra få ører til over 3 kr. Brug elselskabets app eller en API til at planlægge forbruget i de dyre timer.
6. Ekstraudstyr: Batterier, varmepumpe-styring m.m.
- Batteri: Hæver typisk egetforbruget fra 35-45 % til 55-75 %. Prisniveau 2026 ligger omkring 3.500-4.500 kr./kWh kapacitet installeret. Levetid 6-10 000 cyklusser/10-15 år. Regn altid levelised cost (kr./kWh aflæsning) igennem med din spot-profil.
- Smart-grid-moduler til varmepumper eller elbilladere koster 2-5 000 kr., men kan give flere procentpoint i egetforbrug – særligt attraktivt, hvis du ikke vil investere i batteri endnu.
Kom i mål – Brug leverandørens simulerede cash-flow
Bed altid om et simuleret cash-flow, før du skriver under:
- Produktion pr. time med din tagretning, hældning og skygger (PV*Sol, PVSyst el.lign.).
- Beregnet egetforbrug ud fra dine timesdata – ikke en standardkurve.
- Realistiske antagelser om spotpriser (lav, middel, høj).
- Alle driftsomkostninger og serviceaftaler indregnet.
Når tallene hviler på faktiske målinger og konservative prisforventninger, får du et mere ærligt billede af tilbagebetalingstiden – og det gør det langt nemmere at sove roligt efter investeringen.
Fremtidssikring og kontekst: derfor giver solceller mere mening år for år
Når du dimensionerer dit anlæg i dag, gør du det ikke kun til det el-system vi kender – men til et el-system i hastig forandring. Solceller er allerede Danmarks næststørste enkeltkilde til el i sommermånederne, og kurven peger stejlt opad:
- DR rapporterede i 2025, at næsten 15 % af det danske elforbrug det foregående år blev dækket af sol – dobbelt så meget som året før.
- Klimarådet forventer, at vi i 2050 har solceller på et samlet areal på ca. 440 km² – knap to gange Møns størrelse – svarende til omkring en tredjedel af elforbruget.
- Allerede nu tæller Danmark 106 store solparker, og yderligere 45 er på vej gennem kommunernes planlægning.
Hvad betyder den udvikling for dig?
- Midt-på-dagen-strøm bliver billigere.
Jo flere solparker der fodrer nettet til frokosttid, desto lavere spotpris ser vi typisk i de timer. Har du egne solceller og kan flytte forbruget til denne periode, sælger du overskud strøm billigt – men til gengæld sparer du den højere aftentime-pris på det forbrug, du selv dækker. Det styrker incitamentet til:- Programmere vask, opvask og tørretumbler til kl. 10-15
- Lade elbilen op, mens solen skinner
- Lade varmepumpen gemme varme i gulve eller varmtvandsbeholderen i de billige timer
- Boligen bliver mere robust over for prisudsving.
Elmarkedet vil – med høj andel af sol og vind – svinge mere i pris fra time til time. Et veltilpasset anlæg giver dig en indbygget hedge: hver kWh du selv producerer, køber du ikke til spotpris. - Fremtidigt elforbrug vokser – planlæg for det nu.
Mulig udvidelse Ekstra forbrug (kWh/år) Planlægningsgreb Elbil (10-15.000 km) 1.500-2.500 Tre-faset ladeboks, tidsstyring Luft-til-vand varmepumpe 3.000-6.000 Stor varmtvandsbeholder, smart-grid styring Flere husstandsbeboere 300-600 pr. person Ekstra tagflade reserveret Orientér anlægget (fx både øst og vest) eller reserve plads til et ekstra strengsæt, så du kan koble flere paneler eller et batteri på om fem-ti år uden ny inverter.
- Arealdebatten rammer ikke dit tag – men du kan stadig gøre en forskel.
Hvor de store marker fyldes af solpaneler, er den mest nærliggende ressource for parcelhusejeren det eksisterende tag. Ved at udnytte egen tagflade flyttes produktionen fra landbrugsjord til allerede bebyggede arealer, og du bidrager til at sænke presset på åbne landskaber.
Konklusion: Tænk langsigtet og fleksibelt
Solceller på taget er ikke længere kun et spørgsmål om “kan det betale sig lige nu?”. De er en nøglebrik i et energisystem, hvor prisen svinger fra time til time, og hvor dit eget forbrug sandsynligvis vokser. Et gennemtænkt, moderat dimensioneret anlæg – med mulighed for udvidelse og fokus på dagtimerne – giver den bedste balance mellem økonomi i dag og valgfrihed i morgen. På den måde bliver din investering både grønnere og mere fremtidssikker.
Seneste kommentarer