Susen fra radiatorerne, en varmeregning der vokser – og et rødt tal i fjernvarme-app’en, fordi returtemperaturen er for høj. Kender du scenariet? Så er du langt fra alene. Tusindvis af danske husstande betaler hvert år strafgebyrer til fjernvarmeselskabet, simpelthen fordi det lunkne returvand ikke er blevet afkølet nok, inden det sendes tilbage til værket.
Det lyder måske teknisk, men du kan faktisk gøre meget selv – og gevinsten er til at tage og føle på: Lavere regning, roligere radiatorer og et sundere indeklima. I denne guide får du:
- Det hurtige overblik over, hvad returtemperatur og afkøling egentlig er – og hvorfor de betyder noget for både pengepung og klima.
- 7 konkrete løsninger – fra et simpelt drej på varmtvandsbeholderen til mere avanceret indregulering.
- Trin-for-trin-råd til, hvordan du måler, dokumenterer og undgår fremtidige strafgebyrer.
Uanset om du er gør-det-selv-typen eller helst ringer til en autoriseret VVS’er, finder du her værktøjerne til at få din fjernvarme til at yde mere – med koldere retur og varmere økonomi. Lad os dykke ned i det første – og vigtigste – spørgsmål: Hvad er returtemperatur egentlig, og hvorfor er den så afgørende?
Først det grundlæggende: Hvad er returtemperatur, afkøling og hvorfor betyder det noget?
Vigtigt – sikkerhed og ansvar: Rådene her er generelle. Skal du dreje på haner, ventiler eller styringer, bør det ske i samråd med en autoriseret VVS’er. Du skal altid følge:
- Dit fjernvarmeværks tekniske anvisninger (fremløbs- og returkrav, afkølingsgrænser osv.).
- Myndighedernes anbefaling om min. 55 °C i varmtvandsbeholderen og ca. 50 °C ved tappestedet – bl.a. for at forebygge legionella.
Hvad taler vi om?
- Fremløbstemperatur – den varme fjernvarme leverer til din bolig.
- Returtemperatur – temperaturen på vandet, når det løber tilbage til værket.
- Afkøling (ΔT) – forskellen mellem frem- og returtemperatur.
God afkøling = lav returtemperatur, hvilket betyder, at din installation har hentet mest mulig varme ud af vandet.
Hvorfor er lav returtemperatur vigtig?
- Økonomien: Mange fjernvarmeselskaber har bonus-/malus-modeller. Er din returtemperatur for høj, koster det et strafgebyr – er den lav, slipper du billigere.
- Driften og klimaet: Jo koldere vandet vender tilbage, desto mindre varmetab i ledningsnettet og desto bedre virkningsgrad på værkets varmevekslere, varmepumper og kedler. Det gør det lettere at producere varmen grønt ved lavere systemtemperaturer.
Komfortgevinster ved korrekt afkøling
- Mere stabil rumtemperatur uden store sving.
- Mindre susen og knirken fra ventiler og rør, fordi flowet i anlægget er tilpasset.
- En jævn varmefordeling i hele boligen – ingen glohede radiatorer ét sted og lunkne et andet.
Varmt brugsvand sat rigtigt: 55 °C i beholderen, 50 °C ved hanen – sådan sænker du både retur og regning
Kernepointe: Når varmt brugsvand står for helt op til halvdelen af dit fjernvarmeforbrug, er den hurtigste genvej til lavere regning og lavere returtemperatur ganske enkelt at skrue den interne termostat i varmtvandsbeholderen ned til det niveau, myndighederne anbefaler: 55 °C i beholderen og ca. 50 °C ved hanen.
Det giver nok varme til bad og opvask, holder legionella nede – og sparer både energi og unødvendig straf for dårlig afkøling (kilde: Bolius).
Anbefalet temperatur – Sundhed + økonomi i balance
- 55 °C i beholderen – høj nok til at slå legionellabakterier ihjel uden at fremme kalkaflejringer.
- ≈ 50 °C ved fjerneste tappested – målt efter et minuts fuldt flow.
- Hver ekstra grad over 55 °C giver højere varmetab i rør og beholder – altså højere returtemperatur og regning, men ingen ekstra komfort.
Besparelsen i tal
- Sænk fra 60 → 55 °C: 2-3 % lavere varmeregning.
- Sænk fra 65 → 55 °C: 4-6 % lavere varmeregning.
- Fordi varmt vand kan udgøre 20-60 % af dit samlede varmeforbrug, mærkes gevinsten tydeligt på årsopgørelsen.
Hvorfor falder returtemperaturen?
Når beholderen kører koldere, tappes der mindre energi ud af fjernvarmenettet. Varmen bliver længere i boligen, og varmetabet fra rør og beholder falder. Resultatet er koldere vand retur til værket – præcis det, dit fjernvarmeselskab belønner.
Trin for trin: Sådan justerer du korrekt
- Åbn helt for det varme vand i den hane, der er længst fra beholderen.
- Fyld et glas og mål temperaturen med et almindeligt stegetermometer.
- Viser det over 50 °C? – Skru et lille trin ned på beholderens termostat.
- Vent 3-5 timer (eller til næste dag), mål igen. Gentag til ca. 50 °C ved hanen/55 °C i beholderen.
Sådan regner du din besparelse ud
- Med fjernaflæsning: Notér varmeforbruget (kWh/MWh) en uge før og efter justeringen. Forskellen x årets 52 uger = årsbesparelsen.
- Uden fjernaflæsning: Aflæs måleren manuelt én normal uge før og én efter og brug samme beregning. Husk at gange kWh-besparelsen med energiprisen.
Ekstra stort potentiale i etageejendomme
I mange opgange løber der 60 m + varmtvandsrør – ofte dårligt isoleret og med for høj cirkulation (BVC). Kombinér 55 °C-beholderen med:
- Efterisolering af varmt- og cirkulationsrør.
- Strengreguleringsventiler og tids-/temperaturstyring af BVC.
Bolius vurderer, at mindst halvdelen af landets etageejendomme kan høste markante besparelser alene på disse tiltag.
Husk: Varmtvandstemperaturer er et hygiejnisk ansvar. Er du i tvivl, så tag en autoriseret VVS’er med på råd – og følg altid kravene fra dit fjernvarmeselskab.
De 7 smarte løsninger – kort overblik og hvornår de virker
Herunder finder du syv hurtige – men meget effektive – greb, der typisk giver den største gevinst på både returtemperatur, komfort og varmeregning.
- Sæt varmtvandsbeholderen til 55 °C og mål 50 °C ved fjerneste hane – GDS / VVS
Lavere beholdertemperatur betyder mindre varmetab og et køligere returvand. En justering fra 65 °C til 55 °C giver 4-6 % lavere varmeudgift og reducerer risikoen for malus (kilde: Bolius). - Sænk fremløbstemperaturen via vejrkompensering – VVS (opsætning) / GDS (fintrim)
En lavere varmekurve giver lavere fremløb det meste af året. Radiatorer og gulvvarme afgiver dermed mere energi til rummene, før vandet returnerer – returtemperaturen falder, og afkølingen (ΔT) stiger. - Indregulér radiatorerne – VVS
Forindstil ventiler og strenge, så alle radiatorer får korrekt flow. Med den rette balance kan termostaterne stå mere åbne, mens fremløbstemperaturen kan sænkes – resultatet er større temperaturforskel mellem frem og retur samt færre temperatursvingninger. - Optimer gulvvarme – VVS
Gulvvarme kan ofte køre på 30-35 °C fremløb. Fjern/justér blandeshunten, sæt pumpehastigheden ned og balancér kredsene. Jo lavere fremløb, desto koldere retur – og desto lavere energiforbrug. - Minimér tab i brugsvandscirkulation (BVC) og isolér varmtvandsrør – VVS
Uisolerede cirkulationsrør og for højt flow sender varme direkte retur. Isolér rørene, strengregulér BVC’en og styr pumpen efter tid/temperatur. Særligt i etageejendomme (≈60 m rør pr. opgang) er potentialet stort. - Indstil cirkulationspumpen rigtigt og fjern unødige bypass – VVS
En modulerende differenstrykpumpe leverer kun nødvendigt flow, mens en lukket eller korrekt indstillet bypass forhindrer uafkølet vand i at løbe direkte retur – begge dele sænker returtemperaturen markant. - Service og fejlfinding – VVS / GDS
Rens snavsfiltre, udluft anlægget og afkalk varmeveksler/beholder. Defekte ventiler, luftlommer eller tilstoppede filtre kan få fjernvarmevandet til at komme tilbage næsten lige så varmt, som det blev sendt ud – dyrt og dårlig afkøling.
Tip: Kombinér flere af grebene for den største effekt – og mål løbende din afkøling på varmemåleren, så du kan se gevinsten med det samme.
Radiatorer og varmekurve: Indregulering, lavere fremløb og ro i anlægget
En radiator, der udnytter fjernvarmen optimalt, er varm i toppen og mærkbart køligere i bunden. Så ved du, at vandet har afleveret mest mulig varme, inden det løber retur til værket – og din måler registrerer en lav returtemperatur, der gavner både pengepung, klima og komfort.
Sådan kommer du i mål – Trin for trin
- Kortlæg situationen
Gå en runde i boligen, mens anlægget er i drift:- Er radiatorernes fremløbsrør og retur næsten lige varme, eller føles hele radiatoren gennemvarm? Det tyder på for højt flow/høj fremløbstemperatur.
- Susen eller «knitren» fra ventiler er også et signal om for meget gennemstrømning.
- Notér ΔT (afkøling) på fjernvarmemåleren som udgangspunkt.
- Finjustér vejrkompenseringen (varmekurven)
Sænk kurven ét hak ad gangen – fx 0,1-0,2 på en typisk styring – og lad anlægget køre et døgn. Holder rummene stadig 20-22 °C på en kold dag? Sænk igen, til du rammer det lavest mulige niveau uden at fryse.
Tip: Brug parallelforskydning til små korrektioner, hvis temperaturen generelt er et par grader for høj eller lav. - Indregulering / forindstilling (typisk VVS-arbejde)
Når fremløbet er trimmet, skal flowet fordeles korrekt:- Strup de nærmeste radiatorer på strengene, så varmt vand ikke «løber den lette vej».
- Sørg for fuldt tryk til de fjerneste radiatorer, så de ikke mangler varme.
- Brug radiatorens indbyggede forindstilling eller strengreguleringsventiler i kælderen.
Resultat: Jævn varmefordeling og større afkøling pr. radiator.
- Tjek termostatventilerne
Defekte eller fastgroede ventiler giver dårlig regulering. Når flowet er balanceret, kan du ofte køre ventilerne mere åbne og samtidig holde en lavere fremløbstemperatur – det øger ΔT og fjerner susen. - Justér cirkulationspumpen
Sæt differenstrykpumpen på auto-adapt eller et lavere trin, så den kun leverer det nødvendige flow. For højt flow = høj retur. Efter hver ændring: mærk efter støj i installationen og kontroller rumtemperatur. - Fjern eller stram bypass
En åben bypass eller en manuel «sommer-ventil» kan sende stort set uafkølet vand retur. Få VVS’eren til at lukke den eller montere en temperaturstyret bypass, der kun åbner, når fremløbstemperaturen er kritisk lav. - Mål, log og finpuds
Følg fjernvarmemålerens data for frem/retur og ΔT:- Skriv ned: dato, udetemperatur, varmekurve, pumpeindstilling og ΔT.
- Stiger ΔT gradvist over de næste uger, er du på rette vej.
- Falder det igen, er der måske luft i systemet eller snavs i filteret – udbedr straks.
Typisk gevinst: Når kurve, flow og pumper er trimmet, er 10-15 °C højere afkøling ikke usædvanlig. Fjernvarmens strafgebyr for høj returtemperatur kan ofte elimineres, og mange oplever samtidig roligere radiatorer og mere ensartet temperatur i hele boligen.
Gulvvarme og brugsvandscirkulation (BVC): To typiske syndere – og sådan løser du dem
De fleste fjernvarmedrevne gulvvarmeanlæg er født med en blandeshunt og en separat pumpe, der blander varmt fremløb med køligere returvand for at ramme en lokal fremløbstemperatur. Det lyder smart, men hvis shunten eller pumpen står for højt, ender du med:
- Alt for højt flow gennem gulvvarmekredsene.
- En returledning, der næsten er lige så varm som fremløbet – dårlig afkøling.
- Unødigt højt energiforbrug og risiko for malusgebyr på fjernvarmeregningen.
Sådan løser du det:
- Overvej shuntløs drift
I mange moderne og velisolerede boliger kan hele anlægget køre med lav fremløbstemperatur (< 45 °C) det meste af året. I så fald kan en autoriseret VVS’er fjerne eller forbinde gulvvarmen direkte på fremløbet og dermed skære et helt varmetabende mellemled væk. - Behold shunten – men sænk setpunktet
• Stil fremløb på fordeleren til ca. 30-35 °C.
• Trin ned for pumpehastigheden (typisk til laveste trin eller auto-adapt).
• Kontrollér én gang i timen den første dag: Har du stadig 23 °C i gulvet og 20-21 °C i rummet, er du i mål.
• Skru ikke op igen, før rumtemperaturen faktisk falder under ønsket niveau. - Balancér og begræns hvert kredsflow
• Drej de hvide balanceringsventiler på fordeleren, så alle kredse får mere eller mindre samme temperaturfald.
• Stor temperaturforskel (≥ 5 K) mellem frem og retur på hver kreds er et klart tegn på god afkøling.
• Små enkeltkredse (fx i badeværelser) kan forsynes via RTL-ventiler (returbegrænsere), der automatisk holder returvandet nede. - Mål – hellere én gang for meget
Et billigt overfladetermometer på fremløbs- og returstussen gør underværker, når du vil dokumentere effekten. Stiger ΔT, er du på rette vej.
Brugsvandscirkulation (bvc) & rørisolering – Skjulte varmeslugere
I både parcelhuse med lange rørstræk og etageboliger med fælles stigstrenge kan en fejlindstillet BVC koste dyrt:
- Varmt vand cirkulerer 24/7 – konstant varmetab i teknikrum, skakte og krybekældre.
- Høj returtemperatur, fordi det (stadig varme) brugsvand sendes direkte tilbage i fjernvarmeveksleren.
Fire trin til lavere tab – dokumenteret af Bolius1:
- Sæt beholderen til 55 °C og kontroller, at temperaturen er ca. 50 °C ved fjerneste hane. Du sparer typisk 2-6 % afhængigt af udgangspunktet – og returtemperaturen falder med det samme.
- Isolér alle varmtvandsrør. I en typisk etageejendom findes ca. 60 m varmtvandsrør pr. opgang. Med rørskåle til få kroner pr. meter er tilbagebetalingstiden ofte under ét år.
- Regulér BVC-flowet med strengreguleringsventiler. Kun netop den mængde vand, der skal til for at holde 45-50 °C ved de fjerneste tapsteder, bør cirkulere.
- Tids- eller temperaturstyr BVC-pumpen. I enfamiliehuse er et timerrelæ på pumpen et simpelt gør-det-selv-greb: Sluk om natten og i arbejdstiden. I etageejendomme kan en differenstermostat (slukker, når retur < 45 °C) give samme effekt uden at kompromittere hygiejnen.
Hvad får du ud af det?
| Tiltag | Typisk fald i retur (°C) | Potentiel besparelse* |
|---|---|---|
| Trimmet gulvvarme (lav shunt + lavt flow) | 5-10 °C | 5-8 % |
| 55 °C varmtvandsbeholder + BVC-optimering | 3-6 °C | 2-6 % |
| Rørisolering (varmt vand) | 1-3 °C | 1-3 % |
*Procentangivelserne er erfaret i felten og afhænger af boligens størrelse, rørlængder og fjernvarmeværkets takstmodel.
Bundlinjen: Når gulvvarmen ikke sluger unødigt flow, og brugsvandet kun cirkulerer, når der er brug for det, falder returtemperaturen markant. Resultatet er færre malusgebyrer, en lavere varmeregning – og tilmed mere stabil gulvtemperatur og hurtigere varmt vand ved hanen.
Mål, dokumentér og undgå straf: Sådan følger du afkølingen – og beviser din besparelse
Hvis du skal holde styr på både økonomi, komfort og fjernvarmeværkets krav, er data din bedste ven. Bruger du et par minutter om måneden på at tjekke tallene, kan du hurtigt se, om dine justeringer virker – og reagere, før en voksende returtemperatur udløser malusgebyrer.
Fjernaflæsning – Live-overblik fra sofaen
- Log ind på dit fjernvarmeselskabs kundeportal eller app. De fleste viser forbrug (kWh/MWh), fremløbstemperatur, returtemperatur og afkøling (ΔT).
- Lav en baseline: Notér tal for en hel uge, før du ændrer noget. Tag også et skærmbillede, så du altid kan vende tilbage til udgangspunktet.
- Når du har justeret fx varmekurven eller beholdertemperaturen, tjek tallene igen efter 3-7 dage med nogenlunde samme udetemperatur. Stiger ΔT, er du på rette vej.
Før/efter-metoden – Når måleren ikke kan aflæses online
- Vælg to almindelige uger med nogenlunde samme vejr – én før og én efter dit tiltag.
- Aflæs måleren mandag morgen og søndag aften begge uger (forbrug i kWh/MWh).
- Træk tallene fra hinanden, og gang forskellen med din varmepris. Gang derefter med 52 for et årsestimat.
Kilde: Bolius - Planlægger du at optimere varmt brugsvand, så gør det om sommeren, hvor radiatorerne alligevel er slukket. Så isolerer du effekten tydeligt.
Hold øje med afkølingen (δt)
Mange varmemålere viser afkølingen direkte. Jo højere ΔT, desto bedre har boligen udnyttet varmen. En tommelfingerregel:
- ΔT < 25 °C – typisk strafrisiko.
- ΔT 25-30 °C – acceptabelt, men der er ofte mere at hente.
- ΔT > 30 °C – godt (nogle værker giver ligefrem bonus over et vist niveau).
Skriver tallet pludselig nedad, er det et signal om, at noget er galt – se næste punkt.
Logbog & fejlfinding – Fang problemerne i opløbet
- Før en simpel log med dato, udetemperatur, rumtemperatur, varmekurve, pumpeindstilling m.m. Det gør det nemt at spore årsagen til udsving.
- Typiske syndere, hvis returtemperaturen stiger: luft i anlægget, tilstoppet snavsfilter, defekt termostat/ventil eller en shunt/pumpe, der hæver flowet.
- Ingen tid til detektivarbejdet? Tag et screenshot af dine målerdata og send det til din VVS’er – så har han/hun et stærkt udgangspunkt.
Samarbejd med dit fjernvarmeværk
- Tjek værkets specifikke krav til minimumsafkøling og eventuel bonus-/strafmodel. Grænserne varierer fra værk til værk.
- Mange værker tilbyder gratis rådgivning eller et hjemmebesøg. De kan ofte pege de lavest hængende frugter ud på få minutter.
Konklusion: Med systematisk måling og en simpel logbog kan du nemt dokumentere dine besparelser, skrue tilbage hvis komforten falder – og vigtigst af alt: undgå de dyre gebyrer for dårlig afkøling.
Seneste kommentarer