Forestil dig at træde ind i et flimrende Berlin anno 1929: neonreklamerne spejler sig i våde brosten, jazzklubberne pulserer bag tunge fløjlsgardiner, og byens politiske vinde skifter lige så hurtigt som modens silhuetter. Babylon Berlin inviterer os ind i denne elektriske atmosfære – og gør det med en produktionsværdi, der har sikret serien titlen som verdens dyreste ikke-engelsksprogede dramasatsning.
Det er ikke kun de komplekse intriger og de ildevarslende mysterier, der fastholder seerne gennem seriens fire sæsoner og 40 episoder. Skuespillerensemblet – anført af Volker Bruch og Liv Lisa Fries – levendegør et Berlin, hvor drømme, desperation og dekadence kolliderer som champagneglas i en natklub. Hver karakter åbner dørene til et nyt lag af byens sjæl – fra politiets skyggesider til cabaretternes spotlights.
På Bolig Nyt kigger vi naturligvis også indad: Serien er et overflødighedshorn af art deco-æstetik, messingdetaljer, mørke træsorter og geometriske mønstre, der lige nu finder vej til moderne boligdesign. Hvad kan vi lære af Gereon Raths dunkle kontorlampe eller Charlotte Ritters parketgulv, når vi indretter vores egne hjem?
I denne artikel får du et komplet overblik over medvirkende, birollernes skjulte stjerner og de kreative kræfter bag kameraet – plus tips til, hvordan du kan lade 20’ernes glamour flytte ind i stuen. Spænd sikkerhedsbæltet til tidsmaskinen og læs med, når vi åbner døren til Babylon Berlin.
Babylon Berlin: Overblik og nøgletal
Babylon Berlin kaster seeren direkte ind i Berlins brølende 1920’ere – en by på kogepunktet mellem dekadent natteliv, politisk uro og spirende modernitet. Serien blander genrerne drama, kriminalitet og mysterium og følger politimanden Gereon Rath og den ambitiøse stenbro-pige Charlotte Ritter, mens de navigerer i en metropol, hvor jazz, kokain og konspirationer flyder side om side.
Siden premieren 13. oktober 2017 har serien haft løbende status med i alt 4 sæsoner og 40 episoder. Alle afsnit er produceret i Tyskland og sendt på Sky One, med tysk som originalsprog. Budgettet ligger milevidt over, hvad europæiske serier normalt opererer med; Babylon Berlin er fortsat den dyreste ikke-engelsksprogede dramasatsning til dato, finansieret af et unikt samarbejde mellem public service-kanaler og private investeringer.
Handlingen tager sit afsæt i 1929 – lige før det økonomiske kollaps og nazismens fremmarch – hvor Weimarrepublikkens flimrende frihed og de mørke understrømme af korruption, våbensmugling og revolutionær agitation flettes sammen. Serien skildrer alt fra røgringe i cabaretklubberne til skyggerne i politiets arkiver og giver et sanseligt øjebliksbillede af en by, der balancerer på kanten af både kulturel guldalder og forestående katastrofe.
Med sin kompromisløse produktion, historiske autenticitet og højspændte fortælling har Babylon Berlin placeret sig som et internationalt pejlemærke for, hvor ambitiøst europæisk tv-drama kan være – og samtidig genoplivet fascinationen af en kort, men ekstremt farverig periode i tysk historie.
Hovedrollerne: Volker Bruch og Liv Lisa Fries i front
Serien drives af et usædvanligt homogent ensemble, hvor alle otte hovedaktører har medvirket i samtlige 40 afsnit. Netop den kontinuitet gør, at publikum kan følge både karakter- og samfundsudviklingen næsten i realtid gennem Weimar-republikkens turbolente år.
Volker Bruch som Gereon Rath – den traumatiserede Köln-kommissær, der sendes til Berlin for at opklare en afpresningssag og ender viklet ind i byens politiske stormvejr. Raths kroniske rystelser, skyldfølelse fra fronten og afhængighed af morfin gør ham til en sammensat helt, hvis moralske kompas gradvist flytter sig. Hans søgen efter sandhed – og efter sig selv – er seriens narrative motor.
Liv Lisa Fries som Charlotte “Lotte” Ritter – kontorbud om dagen, nattelivsikon og ambitioneret kriminalassistent om natten. Charlies klasseopstigning fra fattige arbejderkvarterer til Kriminalpolizeis indercirkler spejler seriens tema om social mobilitet. Hendes partnerskab og spirende kærlighed med Rath tilfører både spænding og menneskelighed til efterforskningen.
Lars Eidinger som Alfred Nyssen – eksentrisk industrimagnat, der leger med både aktiemarkeder og nationalistiske kræfter. Hans maniske energi og bipolare tendenser gør ham uforudsigelig – en kapitalstærk marionetmester, som trækker i trådene bag kulissen og hele tiden udfordrer Raths idealer.
Fritzi Haberlandt som Elisabeth Behnke – Raths diskrete, næsten moderlige sekretær. Med sin rolige tilstedeværelse holder hun styr på papirsporene, mens byen omkring hende eksploderer. Hun er seriens moralske anker; når andre vakler, sørger “Frau Behnke” for, at efterforskningen bevarer integritet.
Jördis Triebel som Dr. Völcker – socialistisk læge og karismatisk agitator i Berlins arbejderkvarterer. Hun fungerer som Lottes forbillede og politiske modstykke til de højreorienterede kræfter. Hendes klinik afslører konsekvenserne af fattigdom og vold, hvilket giver serien sin sociale nerve.
Karl Markovics som Samuel Katelbach – gravende journalist med næse for skandaler og en hang til selvsabotage. Katelbachs articles baner vej for sandheder, politikerne vil begrave, og hans alliancer med Rath og Ritter holder offentlighedens øjne rettet mod korrupte institutioner.
Christian Friedel som Reinhold Gräf – fotoekspert på Kriminalteknisk Afdeling. Gräf er nørden, der forvandler rå glasplader til bevismateriale, og hans kameralinse fanger ofte spor, menneskelige øjne overser. Han giver billedsiden af kriminalarbejdet en næsten kunstnerisk dimension.
Jens Harzer som Dr. Anno Schmidt – mystisk neurolog, hypnotisør og muligvis mere end han udgiver sig for. Dr. Schmidt er knudepunktet mellem fortidens traumer og nutidens manipulationer; hans behandling af Rath sår tvivl om, hvad der er minder, hvad der er drømme – og hvem der styrer hvem.
Sammen skaber disse otte figurer et komplekst edderkoppespind af loyalteter, hemmeligheder og magtbegær. Deres relationer – fra Raths og Lottes partnerskab til Nyssens finansielle spil og Schmidts psykologiske greb – driver fortællingen fremad og spejler den ustabile tidsånd, hvor alt kan ske, og hvor én fejlbeslutning kan ændre historiens gang.
Birollerne der bærer universet
Hvor hovedkaraktererne driver fortællingen frem, er det de mange biroller, der giver Babylon Berlin sin uhyre tætte væv af alliancer, familieintriger og magtspil. Sammen åbner de kulisserne til et Berlin, hvor politi, underverden, højfinans og arbejderklasse mødes – og tørner sammen.
Helga Rath (Hannah Herzsprung) er Gereons borgerligt korrekte svigerinde-elskede, et symbol på Weimar-tidens skrøbelige middelklasseideal. Gennem hendes kamp for at fastholde værdighed og status mærker vi, hvordan privatlivet bliver infiltreret af den politiske uro, som ryster gaderne kun få sporvognsstoppesteder væk.
På politistationen tegner makkerparret Czerwinski (Rüdiger Klink) og Henning (Thorsten Merten) et mere jordnært portræt af kriminalpolitiet end Gereon Raths aristokratiske fremtoning. De er gadehunde med et skarpt øje for byens rå virkelighed – og deres skæve humor fungerer som ventil midt i korruption og pres fra både presse og politikere. Over dem svæver kriminaldirektør Wilhelm Böhm (Godehard Giese), der konstant balancerer mellem embedspligt og selvopholdelsesdrift, mens efterforskningspioneren Ernst Gennat (Udo Samel) indfører moderne metoder og giver serien sit krimihistoriske ekko.
Netværket i Berlins skygger styres af den karismatiske gangster Edgar “The Armenian” Kasabian (Mišel Matičević). Han regerer natklubben Moka Efti og trækker tråde til våbensmugling, filmfinansiering og politiske attentater. Hans raffinerede hustru, kabaretsangerinden Esther Kasabian (Meret Becker), afslører, hvor flydende grænsen er mellem kultur og kriminalitet – fløjl, cigaretrøg og maskingeværer side om side. Walter Weintraub (Ronald Zehrfeld) står som Armenierens brutale højre hånd, mens Günter Wendt (Benno Fürmann) opererer længere nede i gadens hierarki og viser, hvor hurtigt vold kan blive valuta.
Seriens politiske dimension udvides af Berlins politipræsident Karl Zörgiebel (Thomas Thieme), der jonglerer SPD-idealismen med realpolitisk hensynsløshed. På den modsatte samfundsakse oplever vi stuepigen Greta Overbeck (Leonie Benesch) blive radikaliseret; hendes tragiske skæbne illustrerer, hvor let arbejderklassens håb kan udnyttes af ekstreme kræfter.
Familien Rath spejler Weimar-samfundets opløsning indefra: Den unge Moritz Rath (Ivo Pietzcker) flirter med nationalromantik og drengeromsdrømme om heltegerning, mens lillesøsteren Toni Ritter (Irene Böhm) drømmer om social opstigning via natklubbens glitrende løfter. Deres valg viser, hvor lidt der skal til, før børn af “det nye Tyskland” suges ind i moralens gråzoner.
Tilsammen demonstrerer birollerne, hvordan 1920’ernes Berlin er et spejlkabinet af klassekamp, teknologisk fremdrift og identitetskrise. Hver karakter – fra embedsmand til bokseklub-bølle – føjer nye lag til byens pulserende mosaik og minder seeren om, at historiens store omvæltninger altid begynder i de små personlige skæbner på gadeniveau.
Bag ‘Babylon Berlin’: skabere, produktion og tidsånd
Bag kameraet står det tyske trekløver Tom Tykwer, Achim von Borries og Hendrik Handloegten, der både skriver, instruerer og producerer “Babylon Berlin”. Trioen er støttet af et usædvanligt stærkt produktionsapparat: Beta Film, X Filme Creative Pool, ARD, WDR og ARD Degeto. Netop fordi flere stationer og investorer gik sammen, kunne serien få det største budget, der nogensinde er tildelt et ikke-engelsksproget drama. Resultatet er et visuelt overflødighedshorn, hvor hver eneste rekvisit – fra sporvognsskinner til champagneglas – føles som om, den har overlevet 1920’erne i fysisk form.
Kernen i seriens succes er dens kompromisløse rekonstruktion af Weimar-tidens Berlin. Scenograferne genskaber mytiske steder som Moka Efti, Alexanderplatz og underjordiske U-Bahn-stationer i fuld skala på Babelsberg-studierne, mens kostumedesigneren Pierre-Yves Gayraud klæder figurerne i skræddersyede jakkesæt, bias-skårne silkekjoler og militære uniformer med autentiske medaljer. Kameraet – ofte ført i flydende steadicam-ture – maler byen i røg, neonlys og jazzrytmer komponeret af Johnny Klimek og Tom Tykwer selv. Kombinationen af dynamisk foto, big-band-soundtrack og autentiske materialer gør, at serien konsekvent sammenlignes med Hollywood-produktioner, men med et kontinentalt særpræg, der har gjort den til en eksportvare i over 100 lande.
Internationalt skiller “Babylon Berlin” sig især ud ved sin evne til at forene episk historiefortælling og politisk substans. Mens amerikanske periodedramaer ofte polerer fortiden, viser Tykwer og co. et sammensurium af klassekamp, stoffer, seksualitet og spirende fascisme. Serien blander genrer – drama, kriminalgåde og politisk thriller – men holder hele tiden fast i en realistisk æstetik, hvor kameraet sjældent ryster pudderet af 20’er-dekadencen. Det kræver en næsten arkæologisk præcision, som produktionsholdet bruger måneder på at forberede: fotoresearch, stofprøver, metallurgiske analyser af dørgreb og lamper.
For læsere af Bolig Nyt er det svært at overse, hvordan seriens art deco-univers kan fungere som indretningskatalog. De geometriske mønstre – cirkler, zigzag og solstrålemotiver – går igen i gulvfliser, jalousidøre og smedejernsrækværker. Messing og børstet guld kaster varmt skær over cigarrøg og mahogni, mens dybe juveltoner i fløjl indrammer nattens varietéer. Overfør det til moderne hjem ved at lade en messingbordlampe stå på et sidebord af mørk valnød, kombinér grøn eller vinrød fløjl på sofaen med sortlakerede metalben, og understreg linjerne med et glaspendel i røgfarvet glas. Selv et enkelt art deco-spejl med facetslebet kant kan give stuen et strejf af Babylon-magi – uden at man behøver at omlægge hele lejligheden til tidskapsel.
“Babylon Berlin” viser, at historisk autenticitet og nutidig relevans kan gå hånd i hånd. Serien er ikke blot et storslået kriminalepos, men også et levende moodboard for alle, der vil bringe Roaring Twenties hjem i stuen – med lige dele glamour og bundskrabende realisme.
