Hvor mange dyr er der i København Zoo? Få svaret – og mød de mest overraskende beboere

Forestil dig, at du træder ind gennem porten på Valby Bakke: Du hører løvernes brøl i det fjerne, mærker suset fra fugle over hovedet – og et sted bag kulisserne pipper tusindvis af frø-unger i små vandbure klar til en fremtid uden for haven. Hvor mange dyr bor der egentlig bag hegnet på Frederiksberg lige nu? Svaret er både mere konkret – og langt mere dynamisk – end de fleste forventer.

I denne artikel får du først det korte tal (ja, vi serverer det med det samme!), men vi dykker også ned i hvorfor antallet svinger fra dag til dag, og hvordan én zoologisk have kan stå bag et årligt babyboom på over 27.000 dyr. Undervejs præsenterer vi et galleri af uventede stjerner – fra pungdjævle og vombatter til de ikoniske, selfie-venlige røde pandaer. Kort sagt: Hvis du troede, at Zoo blot var elefanter og giraffer, så gør dig klar til at blive overrasket.

Grib kaffen, find din indre dyreentusiast frem, og kom med på en guidet tur bag kulisserne i én af Europas ældste – og mest produktive – dyreparker. Lad os begynde!

Det korte svar: Hvor mange dyr og arter er der i København Zoo?

Svaret lige nu: Ifølge den seneste opdatering af Wikipedia-artiklen om København Zoo (31. januar 2026) huser Zoologisk Have på Frederiksberg mere end 3.500 dyr fordelt på 227 arter.

Husk, at tallet er et øjebliksbillede. Antallet af dyr ændrer sig fra dag til dag, fordi:

• der fødes og dør dyr i anlæggene,
• nogle individer flyttes til andre zoologiske haver som led i internationale avlssamarbejder, og
• visse arter opdrættes med henblik på udsætning i naturen som del af bevaringsprojekter.

For at sætte størrelsen i perspektiv:

• Zooens areal: 11 hektar
• Beliggenhed: Roskildevej på Valby Bakke, Frederiksberg
• Fastansatte: cirka 181 fuldtidsmedarbejdere
• Årligt besøgstal: omkring 1,3 millioner gæster

Disse nøgletal giver et fingerpeg om, hvor mange dyr anlægget realistisk kan rumme – men det præcise antal vil altid variere med døgnets og årets gang. Hvis du har brug for helt aktuelle tal (fx til en opgave eller artikel), er det derfor en god idé at tjekke zooens seneste pressemeddelelser eller kontakte dem direkte.

Hvad tæller med? Sådan foregår tællingen af dyr i Zoo – og hvorfor tallet ændrer sig

Selv om 3.500 dyr fordelt på 227 arter er det tal, der oftest nævnes, er det kun et øjebliksbillede. Bag kulisserne foregår der en konstant registrering af hver eneste dyreindivid – og tallet bevæger sig nærmest dagligt.

Sådan registrerer zoo sine dyr

1. Daglig registrering
   Dyrepasserne indberetter fødsler, dødsfald, vægt, adfærd og sundhedsdata i det internationale database-system ZIMS (Zoological Information Management System).
2. Årlig “dyretælling”
   Én gang om året optælles hele bestanden manuelt og sammenholdes med databasen. København Zoo brugte eksempelvis den samlede opgørelse for 2023 aktivt i sin formidling om bevaringsarbejde (Kristeligt Dagblad, 24-01-2024).
3. Koordinering med andre zoologiske haver
   De fleste pattedyr, fugle og krybdyr indgår i europæiske avlssamarbejder (EEP/EAZA). Når et dyr flytter, opdateres både ZIMS og de centrale avlsregistre, så dobbelttællinger undgås.
4. Projekt-dyr til udsætning
   Padder, insekter og fisk opdrættes ofte i tusindvis til naturgenopretning. Disse dyr figurerer i statistikken over årlige fødsler, men tæller sjældent med i den faste zoo-bestand, fordi de slippes ud så snart de er robuste nok.

To tal, du skal holde styr på

• Den aktuelle bestand: Hvor mange dyr bor i haven lige nu – typisk nogle tusinde.
• Årets fødsler/opdræt: Hvor mange dyr er blevet til i løbet af året – kan løbe op i titusinder, fordi smådyr yngler eksplosivt.

Zoo-ledelsen beskriver målet som at være “producent snarere end konsument af truede arter” – altså at levere dyr til naturen og andre haver frem for kun at modtage dem (parafrase efter Kristeligt Dagblad).

Hvorfor ændrer tallene sig?

Fødsler: Alt fra giraffer til giftrøde løvfrøer klækkes året rundt.
Dødsfald: Naturlig dødelighed, sygdom eller alder reducerer bestanden.
Flytninger: Når en tapir sendes til Berlin Zoo som led i et avlsprogram, falder Københavns tal med én – og omvendt når nye dyr ankommer.
Udsætning: I 2023 blev omkring 26.000 af de opdrættede dyr sat ud i dansk natur, primært padder og biller, og forsvandt dermed fra den interne tælling.

Med andre ord: Det tal, du hører i dag, er historik i morgen. Hvis du vil kende status, så spørg altid hvornår optællingen er foretaget – og om den dækker den faste bestand eller hele årets produktion.

Kilder: Kristeligt Dagblad, 24-01-2024; København Zoo (Wikipedia)

Babyboom og bevaring: 27.000 nye dyr i 2023 – hvad dækker tallet over?

Når du hører, at København Zoo “producerede” mere end 27.000 dyr i 2023, kan det lyde, som om haven nærmest er eksploderet i størrelse. Men tallet dækker over årets samlede klække-, yngle- og opdræts­resultater – ikke over, hvor mange dyr der permanent vandrer rundt mellem girafhuset og elefanterne lige nu.

Hurtigt overblik: Sådan fordeler de 27.000 sig

Hvorfor er padderne så mange?

Padder har en “masseproduktion” som overlevelsesstrategi: tusinder af æg – få voksne overlever. Når Zoo hjælper springfrøer, strandtudser og løgfrøer, klækkes æggene i beskyttede bassiner, og de små haletudser vokser op med minimal prædation, før de sættes ud. Resultatet er et sekscifret antal haletudser, der kan koges ned til titusindvis af udsatte, men langt færre voksne frøer året efter.

Opdræt + habitat = større effekt

Selve udsætningen er kun halvdelen af opskriften. København Zoo arbejder sammen med kommuner og private lodsejere om at:

1. Etablere nye vandhuller eller restaurere eksisterende.
2. Fjerne fisk, der æder yngel.
3. Holde vegetationen åben, så padderne får sol og varme.

Ifølge Zoo’s egne feltmålinger øger kombinationen af mange udsatte frøer og forbedrede levesteder overlevelsen markant – og tilskynder de voksne dyr til selv at yngle naturligt året efter.

Det ser du (måske) ikke på dit besøg

• 26.000 dyr – over 95 % – forlod haven i 2023 og lever nu i naturen.
• Kun et par tusinde nye dyr (primært pattedyr, fugle og enkelte krybdyr/fisk) blev en del af Zoo’s daglige bestand eller sendt til andre zoologiske haver som led i EEP-avl.
• Dermed er daglig dyrebestand fortsat omkring 3.500 individer på godt 227 arter – langt fra de 27.000 fødsler.

Kilde: Kristeligt Dagblad, 24-01-2024 – “Over 27.000 dyr kom til verden i Zoologisk Have i 2023”

Mød de mest overraskende beboere: Pungdjævle, vombatter, rød panda og flere

Det er let at fare vild i tallene, når man taler om 3.500 fastboende dyr og 27.000 årlige fødsler. Nedenfor finder du derfor et lille “safari-kort” til nogle af de dyr, som selv garvede zoo-gæster stadig bliver overraskede over at møde på Frederiksberg. Hver art viser, hvordan avlsarbejdet spænder fra det super-sjældne til det velkendte – og tilsammen tegner de et billede af, hvorfor København Zoo år efter år lander så højt i de internationale vurderinger af zoologiske haver.

• Pungdjævle (Tasmanian devils)

  Der findes kun ét sted uden for Australien, hvor pungdjævle har fået unger – og det er her i København. I 2023 kom endnu et kuld til verden, hvilket har gjort haven til en afgørende brik i det globale avlsnetværk mod den dødelige ansigtstumor, der hærger den vilde bestand. Dyrene blev oprindeligt doneret i anledning af prins Christians fødsel i 2005, og danske dyrepassere blev sendt til Tasmanien for at lære alt om pasning, foder og boksdesign. Succesen er et praktisk eksempel på Zooens motto om at være “producent og beskytter” frem for “konsument” af truede arter¹.

• Vombatter

  Disse kompakte “grævlinger på steroider” er knap så kendte som deres tasmanske fætre, men mindst lige så sjældne i europæiske haver. 2023-ungen vejede blot 2 cm ved fødslen og tilbragte de første måneder dybt i moderens pung. For København Zoo er vombat-avlen et vigtigt bidrag til det australske EEP-program (European Endangered Species Programme) og endnu et bevis på, at specialiseret ekspertise kan flyttes over kontinenter med de rette partnerskaber.

• Rød panda

  Den lille “ildræv” fra Himalaya topper altid publikums hitlister, og et tvillinge­kuld i 2023 gav igen kø til udkigsposten ved Pandabjerget. Bag nuttetheds­faktoren ligger en alvorlig historie: mindre end 10.000 voksne dyr menes at leve i naturen. Hver nyfødt unge i zoo indrapporteres til det globale ISB, der koordinerer genetisk varieret avl på tværs af verdens zoologiske haver.

• Tapirer

  Med deres forhistorisk udseende snabel og imponerende svømmeevner er tapirer en gammelkending i Zoologisk Have – men langt fra rutine. En drægtighed varer over 13 måneder, og ungerne fødes med camouflagepletter, som gradvist forsvinder. Tapirer er derfor et levende undervisnings­værktøj i alt fra evolution til økologi, og hver succesfuld fødsel tæller i indsatsen for at genoprette Sydamerikas truede regnskovskæmper.

• Giraffer

  Giraffer er ikoniske for de fleste zoo­besøg, men artens bestand falder i naturen (“the silent extinction”). København Zoo har gennem flere år leveret gener til EEP-populations­databasen, og 2023-kalven markerer fortsat fremgang. Avlen af så store dyr stiller enorme krav til anlæg, foderlogistik og veterinær­tjek, hvilket tydeliggør, hvorfor areal og bemanding spiller en væsentlig rolle i, hvor mange dyr haven kan rumme ad gangen.

Hvorfor betyder disse eksempler noget for dyre-tællingen?
Store dyr som tapirer og giraffer fylder meget fysisk, men består af relativt få individer. Pungdyr og pandaer tæller også kun et håndfuld dyr, men kræver intensiv pleje og international koordination. Sætter man navn på de større, “medieskabende” arter, bliver det tydeligere, hvordan de i antal fylder mindre end de tusindvis af padder og insekter, der blev opdrættet til udsætning i 2023. Sammenlagt illustrerer galleriet, at antallet af dyr i København Zoo handler lige så meget om kompleksiteten i plejen som om rå tal.

¹ Kilde: “Over 27.000 dyr kom til verden i Zoologisk Have i 2023”, Kristeligt Dagblad, 24-01-2024.

Størrelsen på Zoo og rammen omkring dyrene: Areal, beliggenhed og besøgstal

København Zoo er ikke blot hjem for tusindvis af dyr – den er også en historisk park og en kompleks mini-by, hvor plads, logistik og bemanding sætter naturlige rammer for, hvor mange dyr haven kan rumme ad gangen. Zoologisk Have slog portene op i 1859, hvilket gør den til en af Europas ældste zoologiske haver. I dag breder anlægget sig over cirka 11 hektar på Valby Bakke, Frederiksberg, med hovedindgang ud til Roskildevej. [Kilde: Wikipedia]

Hvorfor er arealet vigtigt? 11 hektar svarer omtrent til 20 fodboldbaner. Det er meget for en bynær park – men lidt, når de skal rumme alt fra giraffer og elefanter til bittesmå giftfrøer. Hvert nyt anlæg (f.eks. det kommende isbjørneanlæg) kræver derfor nøje pladsdisponering og ofte ombygning af ældre sektioner. Jo mere plads de store dyr optager, desto færre individer kan der generelt bo i haven, uden at det går ud over dyrevelfærd eller publikumsoplevelse.

181 fuldtidsansatte holder hjulene i gang
Dyrepassere, dyrlæger, gartnere, håndværkere, pædagogiske formidlere og forskere udgør rygraden. Det kræver bemanding døgnet rundt at sikre foder, berigelse, sundhedskontrol og rengøring – plus planlægning af internationale avlsprogrammer. Antallet af ansatte sætter derfor også en blød grænse for, hvor mange dyr haven kan håndtere forsvarligt.

1,3 mio. gæster årligt
Med et publikumstal på cirka 1,3 millioner – svarende til mere end hele Københavns befolkning – er logistikken for både mennesker og dyr nøje afstemt. Smalle stier eller for tætte bure kan give stress hos dyrene og en dårlig oplevelse for besøgende, så Zoo balancerer hele tiden mellem:

• Dyrevelfærd – nok plads, gemmesteder og berigelse.
• Formidling – gæsterne skal kunne se og lære uden at forstyrre.
• Sikkerhed & flow – stier, caféer og toiletter skal håndtere høj trafik på spidsbelastede dage.

Konklusion: De 11 hektar og 181 fuldtidsansatte sætter den praktiske ramme for havens cirka 3.500 dyr fordelt på 227 arter. Når tallet svinger, skyldes det ikke mindst, at nye avlsprojekter eller anlægsændringer hele tiden justerer den optimale balance mellem plads, pleje og publikum. Vil du selv se, hvordan pladsen er udnyttet, kan du tjekke Zoo’s digitale kort eller hente den nyeste årsrapport, som detaljeret viser både anlægsplaner, besøgstal og dyrebestand.

Så holder du dig opdateret: Seneste dyretal og hvad du bør spørge om

Vil du være sikker på, at de tal, du refererer til, er de nyeste og mest præcise? Så brug denne tjekliste, før du citerer København Zoos dyrebestande i opgaven, artiklen eller weekend-planlægningen:

1. Spørg først, hvad tallet dækker:
   • Nuværende bestand – hvor mange individer og arter der fysisk bor i haven netop nu.
   • Årlig produktion/fødsler – hvor mange unger eller opdrættede dyr der kom til verden i det seneste kalenderår.

   De to tal kan ligge vidt fra hinanden, fordi mange nyklækkede padder og insekter sættes ud i naturen få dage eller uger efter, de forlader rugemaskine eller vandhul.

2. Vær opmærksom på de små:

   En eneste klump frøæg kan indeholde 2.000 æg. Derfor kan fødselstallene for smådyr – især padder og insekter – få årsstatistikken til at eksplodere, uden at det påvirker den daglige dyrebestand i haven nævneværdigt.

3. Tjek de seneste kilder – ikke kun Wikipedia:
   • Læs Zoo’s pressemeddelelser eller årsrapporter, hvor den årlige “dyretælling” typisk offentliggøres i januar.
   • Supplér med uafhængige medier som Kristeligt Dagblad, der senest rapporterede om 27.000 nyfødte dyr i 2023.
   • Brug Wikipedia som lynopslag, men dobbelttjek datoen for seneste opdatering, da frivillige ikke altid følger Zoo’s egne offentliggørelser fra dag til dag.
4. Stil de rigtige spørgsmål, når du kontakter Zoo:
   • “Hvor mange dyr og arter huser I lige nu – og hvornår er tallet sidst opdateret?”
   • “Hvor mange dyr blev født eller opdrættet i sidste kalenderår – og hvor mange af dem bor stadig i haven?”
   • “Hvad forventer I af udsætninger, flytninger eller større nybyggerier, som kan påvirke tallene det kommende år?”

Tip: Skal tallene bruges i en skoleopgave, podcast eller artikel, kan du bede om Zoo’s pressekit eller seneste “Facts & Figures” via [email protected] eller telefonisk hos kommunikationsafdelingen. Så er du sikker på, at din kilde er opdateret – og at du kan skelne mellem daglig bestand og årlige fødselstal.