Stiger din husleje hurtigere end din indkomst? Så er du langt fra alene. Hver femte danske husstand får i dag hjælp til at betale taget over hovedet – men endnu flere kunne få støtte, hvis de kendte reglerne i tide. Alligevel florerer myterne: “Boligstøtte er kun for pensionister”, “Du skal bo i almen bolig”, “Tjener du få hundrede kroner ekstra, ryger alt støtte”. Sandheden er langt mere nuanceret – og ofte til din fordel.
I denne guide dykker vi ned i, hvem der kan søge boligstøtte, hvor meget du kan få, og hvordan du undgår dyre fodfejl. Vi stiller skarpt på helt almindelige hverdagsscenarier: fra den studerende i et forældrekøb, over børnefamilien i privat lejemål, til folkepensionisten, der betaler afdrag på egen lejlighed. Undervejs får du konkrete eksempler, m2-regler i praksis, samt tips til dokumentation og frister – alt sammen baseret på de nyeste åbne kilder og officielle satser (opdateret marts 2026).
Artiklen er bygget op som en step-by-step-manual, så du kan:
- få et hurtigt overblik over ordningen og dens nuværende grænser,
- tjekke, om din bolig og husstand opfylder kravene,
- forstå den ofte forvirrende beregning af støtte – uden at drukne i paragraffer,
- indsende ansøgningen rigtigt første gang og slippe for unødig ventetid eller tilbagebetaling.
Er du klar til at få styr på reglerne – og måske skære tusindvis af kroner af din årlige husleje? Så læn dig tilbage, og læs med.
Vigtigt forbehold og overblik: Hvad dækker boligstøtte over i dag?
Forbehold: Denne artikel giver generel information om boligstøtte. Den kan ikke erstatte juridisk, økonomisk eller socialfaglig rådgivning i den konkrete sag. Satser, m²-grænser og øvrige regler ændrer sig løbende. Kontrollér derfor altid de nyeste oplysninger på borger.dk eller via Udbetaling Danmarks beregnere, før du træffer beslutninger om husleje, lejekontrakt eller flytning.
Kilderne til denne gennemgang er senest besøgt 18-03-2026 og omfatter bl.a. Bolius (opdateret 04-03-2025), Lex.dk samt journalistiske artikler fra 2021 og 2023. Ældre tal kan derfor være justeret siden publiceringen.
“Boligstøtte” er i dag en fællesbetegnelse for boligsikring (til lejere, ikke-pensionister og førtidspensionister tilkendt efter 1.1.2003) og boligydelse (til folkepensionister og førtidspensionister tilkendt før 1.1.2003). Begge ordninger administreres af Udbetaling Danmark efter Lov om individuel boligstøtte.
Formålet er at sikre en rimelig husleje i forhold til husstandens indkomst. For lejere kan støtten dække både løbende husleje og – i visse tilfælde – beboerindskud eller depositum. Pensionister i ejer- eller andelsbolig kan få boligydelse som et lån med sikkerhed i boligen, der først skal betales tilbage ved salg eller dødsbo.
Ordningen blev oprindeligt indført med Boligforliget i 1966 og er siden udbygget. Støtten beregnes ud fra husleje, boligens størrelse, husstandens samlede indkomst og formue samt antal børn. Der er lofter for, hvor høj en husleje og hvor mange kvadratmeter der kan give fuld støtte.
Boligstøtte er skattefri. Den påvirker ikke SU eller pensionstillæg direkte, men den tæller med i det samlede kontanthjælpsloft; overskrides loftet, bliver særlig støtte og dernæst boligstøtten sat ned.
I december 2023 modtog knap 600.000 husstande boligstøtte – cirka hver femte husstand i Danmark. Den gennemsnitlige udbetaling var 2.317 kr. om måneden. Gennemsnittet var højst for pensionister (3.374 kr.), lavere for førtidspensionister (1.910 kr.) og lavest for øvrige ikke-pensionister (1.254 kr.) ifølge Bolius.
Hvem kan søge – og hvilke boliger er omfattet? Krav, undtagelser og særlige situationer
Basiskravene er de samme for alle ansøgere: Du skal have fast bopæl i Danmark og være tilmeldt Folkeregisteret på adressen, boligen skal være helårsbolig, og den skal have eget, selvstændigt køkken med indlagt vand og afløb. Et lille tekøkken er nok, så længe udlejer ikke har adgang til det. Køkkenkravet kan fraviges i særlige bofællesskaber for fx 55+ efter boligstøttelovens kapitel 4 a (Bolius, 2025).
Hvem kan egentlig søge? Alle lejere – både i almene boliger og privat udlejning – der opfylder kravene til boligen, kan søge. Kun én person pr. husstand kan indsende ansøgningen, selvom flere står på kontrakten; I fordeler selv boligstøtten imellem jer (Bolius).
Beregningsgrundlaget tager højde for samtlige beboere over 18 år på adressen. Deres indkomster summeres til husstandsindkomsten, som sammen med huslejen, boligens størrelse og antallet af børn afgør støtteniveauet.
Fremleje er som udgangspunkt omfattet. Du kan få boligstøtte i et fremlejet værelse, andels- eller ejerbolig, hvis lejemålet er omfattet af lejeloven. Vedhæft fremlejekontrakten for hurtigere sagsgang. Står udlejer stadig registreret på adressen, skal du dokumentere, at vedkommende faktisk opholder sig andetsteds – fx et studieophold i udlandet – så udlejers indkomst ikke tæller med (Bolius).
Pensionister kan også søge til ejer- og andelsbolig. Er du folkepensionist eller førtidspensionist tilkendt før 1. januar 2003, kan du få boligydelse som lån med sikkerhed i boligen. Ordningen administreres ligeledes af Udbetaling Danmark (Bolius).
Forældrekøb og børn som lejere: Lejer dit barn en forældrekøbt bolig på markedsvilkår, kan barnet søge boligstøtte ligesom alle andre. Den politiske idé om at afskaffe støtten til forældrekøb blev droppet i 2023, så reglerne er uændrede (Kristeligt Dagblad, 05-07-2023). Vær dog opmærksom på, at huslejen skal ligge på markedsniveau; ellers kan SKAT betragte differencen som en afgiftspligtig gave.
Boligstøtte, boligsikring og boligydelse er tre navne for samme borgerrettede ordning. Forskellen ligger i finansieringen (stat vs. kommune) og målgrupperne, men ansøgning, beregning og udbetaling foregår ét sted: Udbetaling Danmark (Alt.dk, 2021).
Hvor meget kan du få? Sådan beregnes boligstøtten – faktorer, m2-regler og eksempler
Hovedreglen: Din boligstøtte beregnes som et skattefrit tilskud, hvor Udbetaling Danmark måned for måned sammenholder fem nøgletal: 1) husstandens samlede årsindkomst før skat, 2) formue pr. 1. januar, 3) antal voksne og børn, 4) den nettohusleje du faktisk betaler, og 5) boligens størrelse i kvadratmeter. Ændrer ét af tallene sig markant (typisk mere end 200 kr. i ydelsen), justerer systemet automatisk den kommende måned.
Indkomst og formue: Alle over 18 år på adressen tæller med. SU, løn, pensioner og overførsler hentes løbende fra e-Indkomst, mens formuen kun opdateres én gang årligt. Er I flere voksne, udlignes støtten hurtigt, fordi indkomstloftet nås tidligere.
Huslejen der tæller: Kun den rene leje er støtteberettiget. Udgifter til varme, varmt vand, el, fællesantenne eller vask trækkes fra med standardfradrag, hvis de er indbagt i huslejen. Betaler du f.eks. 7.200 kr. hvoraf 600 kr. er aconto varme, beregnes støtten kun af 6.600 kr. Tillæg for modernisering – nyt køkken, bad, altan – regnes derimod med.
Kvadratmeter-loftet: Støtten dækker en bolig på maks. 65 m² for en enlig. For hver ekstra person lægges 20 m² til. En stærkt bevægelseshæmmet kan få 75 m² som udgangspunkt. Bor du større end loftet, reduceres den støtteberettigede husleje forholdsmæssigt.
Eksempel 1: Par med ét barn i 120 m² og husleje 7.500 kr. Loftet for dem er 105 m², så den del af huslejen der tæller, bliver 7.500 × (105 / 120) = 6.563 kr.
Eksempel 2: Enlig med ét barn i 85 m² – her er loftet netop 85 m², støtten beregnes af hele huslejen. Flytter den enlige ind i samme 120 m²-bolig som ovenfor, vil loftet være 85 m², og den støtteberettigede leje falder til 7.500 × (85 / 120) = 5.313 kr.
Eksempel 3: Enlig uden børn i 75 m² og husleje 9.000 kr. Loftet er 65 m², så støtten beregnes af 9.000 × (65 / 75) = 7.800 kr.
Maksimale beløb: I 2023 fik en gennemsnitlig husstand 2.317 kr. om måneden. Ikke-pensionister uden børn kan dog højst få omkring 1.000 kr., mens børnefamilier kan komme over 4.000 kr. (tal fra 2021 – tjek aktuelle satser på borger.dk). Pensionisters boligydelse er generelt højere; gennemsnittet lå i 2023 på 3.374 kr.
Husleje-loftet: Selv om din reelle husleje er høj, er der et øvre loft for den del, der må indgå i beregningen. Loftet justeres årligt og ligger i 2026 typisk mellem 4.000 og 8.000 kr. afhængigt af husstandstype – se de nøjagtige tal i den digitale beregner.
Regulering og tilbagebetaling: Får du lønforhøjelse, ekstra vagter eller flytter en roommate ind, stiger husstandsindkomsten, og støtten falder. Går forskellen ud over 200 kr. pr. måned, modregnes næste måned. Mindre afvigelser udlignes ved årsopgørelsen. Har du fået for meget udbetalt, sender Udbetaling Danmark opkrævning cirka syv uger efter Skat har udsendt årsopgørelsen. Omvendt får du automatisk efterbetalt, hvis din indkomst har været lavere end forudsat.
Bemærk: Boligstøtte er skattefri, påvirker ikke SU eller pensionstillæg, men indgår i kontanthjælpsloftet. Overskrides loftet, ryger først særlig støtte – dernæst boligstøtten.
Regler og satser ændrer sig løbende. Brug altid borger.dk’s beregner for et opdateret estimat, før du beslutter dig for ny bolig eller flytning.
Sådan søger du – trin, dokumentation, frister og udbetaling (så du ikke går glip af støtte)
Ansøgningen foregår digitalt på borger.dk. Du logger ind med MitID – er du fritaget for digital post, kan Borgerservice udlevere en papirblanket. Udbetaling Danmark anbefaler den digitale vej, fordi lejeoplysninger fra almene boliger automatisk hentes ind i systemet og minimerer risikoen for fejl.
Det er kun én person i husstanden, der skal sende ansøgningen, uanset om flere står på lejekontrakten. Har du privat lejemål, er den hurtigste genvej at vedhæfte en underskrevet kontrakt; systemet mangler ellers ofte huslejens fordeling på ren leje og forbrugsudgifter. Bor du til fremleje, bør du samtidig sende fremlejekontrakten – er udlejer stadig folkeregistreret på adressen, skal du dokumentere, at vedkommende faktisk opholder sig andetsteds (fx studie- eller arbejdsophold i udlandet), så udlejerens indkomst ikke tæller med.
Før du går i gang, samler du de nøgletal der danner grundlag for beregningen: huslejen ekskl. varme, el, vand, antenne / vaskeri, boligens antal kvadratmeter, antallet af beboere samt hver enkelt voksens forventede årsindkomst og formue. Har du særlige tillæg til huslejen – eksempelvis for nyt køkken – skal de også indtastes, da de indgår i «ren leje».
Søg inden for den første måned efter indflytning, hvis støtten skal gælde fra flyttedatoen. Kommer ansøgningen senere, træder støtten tidligst i kraft den første dag i måneden efter, og du kan ikke få den manglende periode dækket. Planlægger du flytning, kan du med fordel indsende ansøgningen cirka 30 dage før overtagelse for at undgå hul i udbetalingen, men husk at justere, hvis huslejen ændrer sig undervejs.
Sagsbehandlingstiden varierer; når støtten er godkendt, udbetales beløbet skattefrit forud hver den 1. til din NemKonto. Bor du i en almen bolig, kan du vælge, at pengene går direkte til boligselskabet, så huslejen reduceres automatisk.
Flytter du, er det dit eget ansvar straks at stoppe den gamle boligstøtte og sende en ny ansøgning til den kommende adresse. Undlader du det, risikerer du tilbagebetalingskrav. Udbetaling Danmark tjekker løbende dine indkomstoplysninger via e-Indkomst; større ændringer reguleres fra næste måned, mindre afvigelser ved årsopgørelsen.
Mangler du indskud til en almen lejebolig, kan kommunen i mange tilfælde tilbyde et beboerindskudslån – og i helt særlige situationer også hjælp til depositum i privat udlejning. Støtten afhænger af husstandens samlede indkomst og børnetal.
Vil du se, hvor meget du cirka kan få, så brug boligstøtteberegneren på borger.dk. Bolius har desuden en pædagogisk model med eksempler på, hvordan kvadratmetergrænser og huslejelofter påvirker støtten. Begge værktøjer er gratis og kræver ingen login, men husk, at kun den officielle beregner på borger.dk kan give et tal, der senere bliver lagt til grund for udbetalingen.
